Nyheder Shop Billetter Medlemslogin Kontakt FC Salling

Nyhed Tilbage

SIK MÅTTE NØJES MED DET ENE POINT Skrevet d. 18/08 2018

SIK mødte fredag aften Kolding IF, som, ligesom skibonitterne, har fået en flot start på 2. division. Her måtte de to hold dele point mellem sig, eftersom kampen endte 2-2.

Skive-spillerne gik ind til kampen med en god følelse efter at have nappet seks point i de foregående to kampe i tuneringen.

Den første periode var en rodet affære med Kolding, som starter godt på bolden. Det resulterer også i en scoring i 10 minut. Morten Hansen bringer gæsterne foran efter et frispark og et fladt indlæg, som ikke kræver det store besvær for ham at prikke ind og gøre det til 0-1.

Men SIK-spillerne lod sig dog ikke gå ned, tværtimod. I stedet starter skibonitterne et voldsomt pres, allerede fra bolden er sat i spil på ny. Dette fasteholder man over hele 1. halvleg, med en masse flotte aktioner og nogle fine forsøg. Kort tid efter første scoring bliver en udligning fra Emil Søgaard, efter et hjørnespark, annulleret. Det bliver i stedet til et frispark begået på Koldings målmand, Jens Rinke. Selv samme Jens Rinke spiller en solid kamp for gæsterne og er i den grad medvirkende til, at Skive ikke får scoret på deres chancer.

Men det markante pres fra hjemmeholdet giver dog pote. 36 minutter inde i kampen er Mads Schäfer Bak endnu engang i målhumør. Thomas Santo leverer en fornem assist, efter et flot opspil fra skibonitterne, den udnytter Schäfer Bak til fulde og scorer til 1-1.

Fra 2. halvleg kommer Skive-mandskab igen ud med et stort pres, som gør dem dominerende i stort set alle spillet fasetter. Blot efter 2 minutters spil er Jeppe Mogensen i aktion. Han forsøger med et skud på mål, som dog rammer stolpen. Bolden følges hurtigt op af Sebastian Denius, og han gør det til 2-1.

Efter den scoring er det som om, at Kolding igen tager taktstokken. Skive mister i hvert fald det momentum, som ellers havde været der indtil føringen. Udeholdet viser kvalitet og pressede på, men dog uden at virke egentlig farlige i mange af deres forsøg.

Efter det høje pres lykkes det for gæsterne. I 69. Minut napper Koldings Kristian Kirkegaard bolden fra Cristoffer Østergaard tæt ved Skive-feltet, sætter Marcus Bobjerg i målet og scorer. Dermed er Kolding tilbage i kampen med 2-2.

Skive skruer herefter igen op for presset. Chancer er der i begge ender, men ikke nogen der kunne ændre på kampens resultat. Kolding udnytter deres muligheder og særligt en storspillende målmand hos gæsterne gjorde, at det lykkedes gæsterne at holde for Skives pres. Kampen endte derfor 2-2.

SIK spiller allerede igen på onsdag, hvor holdet skal en tur på udebane. Her er det Ringkøbing, som skibonitterne også mødte i pokalens første runde i en kamp, hvor drengene vandt 5-1.