Nyheder Medlemslogin SIK Business Support Kontakt FC Salling

Nyhed Tilbage

AAV Dæk bliver bronze-sponsor: De ”dækker” hele landet Skrevet d. 19/09 2019

AAV Dæk bliver bronze-sponsor: De ”dækker” hele landet

Da Per Nygaard Laursen tidligere på året - efter 33 år som indehaver af Pers Dækservice - valgte at gå på pension, solgte han virksomheden til AAV Dæk, der har hovedsæde i Aarhus forstaden Brabrand. Dermed gik firmaet fra et lokalbaseret firma, der har til huse ved Lastbilcentralen på Engvej i Skive til at være en landsdækkende virksomhed med afdelinger i syv byer landet over.

De nye ejere AAV Dæk har netop tegnet et bronze-sponsorat med Skive IK Elite.

AAV Dæk er i dag en førende dækspecialist med mere end 70 års erfaring inden for dækbranchen. AAV Dæk markedsfører og forhandler alle anerkendte kvalitetsmærker inden for dæk, fælge og hjul til både personvogne, varevogne, 4×4, lastbiler, landbrugsmaskiner samt industrien – en gros såvel som detail.

Indtil videre har virksomheden afdelinger i Aarhus, Aalborg, Herning, Sorø, Viborg, Vejle og nu senest i Skive og dækker dermed stort set det meste af Danmark, da vi også har rullende service værksteder, som kører ud fra hver af de syv afdelinger og servicerer kunder.

”AAV Dæk har etableret en meget anerkendt døgnservice, hvor vores dygtige dæk-operatører med servicevogne kan tilkaldes på alle tider af døgnet. Det kunne være til akuthjælp til dækskifte på uheldige steder såsom motorvej o. lign. Vores servicevogne og rullende værksteder kan altid tilkaldes, også når du opdager, at dækket er fladt på vej til arbejde eller du blot vil have dit dæk skiftet til enten vinter­­­- eller sommerdæk og ønsker det til at foregå så enkelt og komfortabelt som muligt hjemme hos dig selv”, siger Philip Kjær, der er fjerde generation i virksomheden.

Marius Kjær Rasmussen grundlagde firmaet Aabyhøj Vulkanisering i 1946. Firmaet startede op i beskedne lokaler i en baggård på Silkeborgvej 234 i forstaden til Aarhus Aabyhøj (deraf firmanavnet). I 1966 trådte næste generation, Poul Kjær Rasmussen, ind i virksomheden. Han er yngste søn af grundlæggeren Marius Kjær Rasmussen og dermed sker det første generationsskifte af flere. I 1988 er det tid for tredje generation af Kjær Rasmussen familien til at sætte sit præg på dækvirksomheden. Niels Kjær tordnede derudaf med familiefirmaet, som for alvor fik vokseværk og i 1994 flyttede til industrikvarteret Brabrand i helt nye og moderne lokaler hvor virksomheden stadigvæk har deres hovedsæde.

I 2006 tager Aabyhøj Vulkanisering navneforandring til det mundrette AAV Dæk. Så sent som i 2014 træder fjerde generation ind i den familieejede dækvirksomhed AAV Dæk. Philip Kjær, søn af Niels Kjær, påbegynder sin læring og uddannelse mod overtagelse af AAV Dæk på længere sigt.