Nyheder Medlemslogin SIK Business Support Kontakt FC Salling

Nyhed Tilbage

Highlights Skive Jammerbugt Skrevet d. 10/02 2019

Træningskamp 9. februar 2019

Skive IK 1-0 Jammerbugt FC

 

Årets anden træningskamp, var hjemme i Egeris på vort eget træningsanlæg.

Kunstgræsbanen lagde underlag til testen mod ærkerivalen fra Jammerbugt FC.

Et hold vi nok skal holde en del øje med i foråret, for de vil gerne være med der, hvor det er sjovt.

Pt. ligger de 2 point under os i tabellen, og en plads under os.

 

Så det var to tændte mandskaber der på en blæsende og kold dag, tørnede sammen, og det var ikke til at se på spillet, at der kun var tale om en træningskamp, for begge hold gik godt til vaflerne.

 

Et kvarter inde i første halvleg snuppede vores nye mand André Bjerregaard bolden midt på banen, efter et uopmærksomt øjeblik i Jammerbugt forsvaret, med en imponerende fart, strøg han af sted mod vores gamle kending Emil Kobberup i Jammerbugt målet, inde i modstandernes straffesparkfelt, blev han fældet, og dette blev takseret til et skud fra 11-meterpletten, som Mikkel Jespersen med vanlig kold stil, tog sig af.

 

Dette blev også slutresultatet på en rigtig fin træningskamp.