SIK Elite Nyheder FC Salling shop Skive IK shop Medlemslogin Kontakt

Nyhed Tilbage

SIK henter ung angriber i Superligaen Skrevet d. 19/07 2019

Skive IK henter den 22-årige angriber Sebastian Grønning, og fortsætter oprustningen til NordicBet Ligaen.

SIK fortsætter oprustningen forud for den kommende sæson i NordicBet Ligaen. Klubben har således hentet Sebastian Grønning, som kommer til Skive efter to sæsoner hos Superliga-mandskabet Hobro IK.

22-årige Sebastian Grønning, som gør sig i angrebet, har skrevet under på en etårig aftale med Skibonitterne.

- Sebastian har stået højt på vores ønskeliste siden vi rykkede op. Han er en fysisk stærk spiller som arbejder rigtig godt på modstanders forsvar og som modstanderne slår sig på, siger sportschef Rasmus Brandhof, og uddyber om den nye SIK-spiller:

- Han er rigtig god i boksen og også derfor vi har haft ham så langt oppe på listen, da vi har manglet sådan en type siden André Bjerregaard blev skadet.

Sebastian Grønning har spillet 43 Superliga-kampe for henholdsvis AaB og altså senest for Hobro. Særligt som ungdomsspiller har den lovende angriber vist, at han besidder en god målnæse. En målnæse, som Sportschef Rasmus Brandhof vurderer igen kan få færden i SIK.

- Vi ser meget frem til at udvikle yderlig på Sebastian og forhåbentligt kan han slå sit navn fast i dansk fodbold med en masse mål for Skive IK. Han er en spændende angriber, med et kæmpe uforløst potentiale. Han mangler endnu, at få sig bevist på seniorniveau, men vi tror på, at vi kan hjælpe ham på vej. I SIK har vi en god tradition for at udvikle på lovende spillere og det skal vi også med Sebastian, siger Brandhof.

 

FAKTA:
Navn: Sebastian Grønning
Født: 3. februar 1997
Position: Angriber
Øvrige klubber: AaB og Hobro IK