Nyheder Medlemslogin SIK Business Support Kontakt FC Salling

Nyhed Tilbage

SIK lejer offensivt FCM-talent Skrevet d. 20/07 2019

Skive IK lejer den talentfulde offensivespiller Sebastian Buch til den kommende sæson i NordicBet ligaen.

Sebastian Buch kan se frem til nye udfordringer i NordicBet ligaen den kommende sæson, da Skibonitterne har lavet en leje aftale med det unge talent og FC Midtjylland.

- Buch er en spændende ung spiller, som allerede har spillet en sæson i 1. division hos FC Fredericia. Han er en spiller som har bevist at han ved hvor målet står, da han blev topscorer i U19 ligaen og samtidig har scoret mål for diverse U-landshold. Vi håber at få udløst hans store talent her i Skive IK, og med tilgangen af Sebastian er vi mere eller mindre i mål med vores transfervindue, siger SIK’s sportschef Rasmus Brandhof.

Sebastian Buch Jensen har været en del af diverse ungdomdslandshold siden han spillede U16, og senest også en del af U19-landsholdet. I sæsonen 2017/2018 var han en af profilerne fra midtjydernes stærke og succesrige U19-mandskab, som sikrede sig det danske mesterskab.

Sidste sæson opnåede Buch 26 NordicBet liga kampe for FC Fredericia.

 

FAKTA:
Navn: Sebastian Buch Jensen
Født: 28. januar 1999
Position: Angriber
Øvrige klubber: AC Horsens, FC Midtjylland og FC Fredericia (Leje)