Nyheder Shop Billetter Medlemslogin SIK Business Support Kontakt FC Salling

Nyhed Tilbage

Ny træner/trænere til Vores U14 årgang i vore version 2.0 fra 1 juli 2019 og 1 januar 2020 Skrevet d. 11/02 2019

Ny træner/trænere til Vores U14 årgang i vore version 2.0 fra 1 juli 2019 og 1 januar 2020

 

 

Vi har i dag også fået vores U14 årgang på plads, og det er blevet sammensat på en lidt anderledes måde end de øvrige årgange.

 

Fra 1/7-19 til 31/12-19 kommer den årgangsansvarlige på U14 til at hedde Michael Svenningsen, Michael er om nogen et kendt ansigt i SIK, han er den adm. Leder, ungdomsudviklingstræner frem til 1 juli, samt hjælpetræner på vores succesfulde kvindeserie hold.

Michael er indehaver af DBUs A-Licens, så det er en meget kompetent træner vores U14 drenge kommer til at få.

Michael har stort set trænet alt fra U5 til senior fodbold, drenge og piger, og mere kompetent træner kan vi ikke finde i denne by, så jeg er rigtig glad for at Michael har sagt ja tak til at hjælpe klubben med at tage denne tørn med drengene fra sommer.

 

Den 1/1-2020 fratræder Michael efter aftale så igen og et nyt trænernavn skal så overtage vores talentfulde U14 årgang, og som led i en langsigtet udviklingsplan har undertegnet sagt ja tak til at overtage tøjlerne på denne årgang, så fra 2020 kommer træneren på U14 til at hedde John Dyring.

 

Grundlaget for denne løsning er meget simpel, jeg har på nuværende tidspunkt ikke trænerkravet til at kunne fortsætte i mit nuværende virke i Skive IK som version 2.0 ligger op til, det er jeg naturligvis ærgerlig over men også meget afklaret med, så der ligger et stykke arbejde foran mig for at få de trænerlicenser der skal til.

 

Jeg ser rigtig meget frem til at komme ud på træningsbanerne igen, og jeg glæder mig utroligt meget til at skulle videre udvikle på disse fantastiske drenge.

 

Jeg håber alle er klar over hvor meget jeg brænder for denne klub, og for at jeg på sigt kan være en aktiv del af den nye version 2.0, var dette den bedste og eneste løsning.

 

Jeg kommer til at arbejde ufortrødent videre som sportschef indtil sommer og er meget opsat på at bidrage med så meget som jeg overhovedet kan.

 

Mvh

Sportschef

John Dyring