Info træningslejr

Skrevet d. 02-12-2015 09:04:12

Så er der ved at være styr på træningslejren.

Mødetid fredag: kl. 16.30(til træning)

Prisen for hele weekenden er på beskedne 100,-(medbringes fredag)
- som går til klubben, for leje af madrasser.
Det vil sige at i kun skal have sengelinned, dyne, pude og en bamse med(hvis man har brug for det, Marc og Oliver 😉)

Omkring forplejning, så er der helt styr på det. - så der behøves ikke at medbringes penge. Heller ikke til snacks, sodavand mm. da det ikke er tilladt.
Dertil vil jeg på forhånd gerne takke for den fremragende hjælp, fra forældregruppen.

Omkring kørsel, har Hede, Marcus, Karlsen, Simon, og Lau meldt at de kan køre.
Der er afgang fra klubben umildbart efter forældremødet, som er kl. 09.30 søndag.
Dog ikke tidligere end kl. 10.45.

Første kamp er kl. 13.00 mod Hobro IK
Anden kamp er kl. 14.40 mod FC Skanderborg
Der spiller 2x20 min. pr kamp, og det er på kunst. - men husk nu at tage både græs og kunst støvler med(man ved jo aldrig)...

Vi skal træne 2 gange i løbet af weekenden, så derfor skal i have alle 3 t-shirts og vores kamp trøje med.
Sørg nu for at have ordentligt med tøj med. Træningerne vil ikke være så højintensive som normalt, da vi har fokus på taktiske elementer, der ikke kræver den store fysiske belastning. - også med tanke på de fysiske krav der stilles ved stævnet søndag.

Der vil være individuelle samtaler med alle spillere i løbet af weekenden.
I den forbindelse har vi nogle opgaver til jer spillere.
Vi vil gerne at i forbereder jer på følgende spørgsmål:

- hvad forventer du af os som trænerteam? (Udvikling, fagligt, kommunikation, blot for at give nogle idéer og tanker)

- hvad driver dig? Hvad motiverer dig?

- Hvad gør dig glad til/for træningen?(øvelser, fællesskab, sammenhold, opbygningen af træningen med temaer, spillestil/filosofi)

- Hvad gør dig mindre glad for/til træningen?(øvelser, fællesskab, sammenhold, opbygningen af træningen med temaer, spillestil/filosofi)

- Synes du at du har udviklet dig siden vi startede i sommers?(hvilke)

- Hvilke punkter vil du gerne udvikle dig særligt på?(svagheder, spidskompetencer)

For at vi alle, men ikke mindst for jeres skyld, kan få mest ud af det, skal i komme med velbegrundede svar, efter nøje tanker og overvejelser. Tag gerne jeres forældre med på råd. - men det er jo jer selv der ved bedst.

For at det ikke skal være løgn, så har vi også en opgave til forældrene.
Vi vil gerne at i gør jer nogle tanker omkring jeres forventninger til os, og særligt mig som cheftræner og årgangsansvarlig.
Hvad forventer i at jeg kan og gør?

Jeg/vi er ikke perfekte, og vil meget gerne tage imod konstruktiv kritik, hjælp og/eller råd.
- jeg higer hele tiden efter at lære, og blive bedre.

Lige for at være helt sikkert på hvem vi regner med at deltage, er det følgende:

Panu
Lucas
Nicky
Buffy
Danni
Hede
Marcus
Lau
Mads
Morten
Karlsen
Mathias
Simon
Marc
Kasper
Sargon
Ø
Jacob Bernberg(U13) til stævnet


Til sidst, vil jeg gerne afsløre en lille smule af hvad der er i vente for drengene lørdag.
Vi kommer til at være udenfor i en længere periode, og derfor vil varmt tøj være en god idé. - og samtidig noget tøj der kan tåle at blive beskidt 😜

Er der spørgsmål til ovenstående, andet, eller noget jeg har glemt, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Glæder mig MEGET til en helt forrygende weekend.
🏼

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu