Træningskamp på lørdag

Skrevet d. 20-06-2017 14:45:30

Efter blot ganske få træningspas efter træningsstarten tirsdag, er Skive klar til den første træningskamp allerede på lørdag.

Kampen spilles på udebane mod Superligaholdet Randers og det bliver Randers FC’s moderklub Randers KFUM, der lægger bane til lørdagens træningskamp mod Skive.
Kampen er nemlig rykket til Langvang, da banen på BioNutria Park Randers er i gang med at blive renoveret. Idrætscenter Langvang ligger på Mariagervej i den nordvestlige del af Randers.
Der er fri entré til kampen, hvor Randers KFUM tænder op i grillen og sørger for, at der er mulighed for både at stille sulten og tørsten i forbindelse med kampen, skriver Randers FC på sin hjemmeside.
Kampen starter kl. 13.00 og Skive IK´’s sportschef Jesper Larsen fortæller, at flere af de prøvespillere, som har meldt deres ankomst, vil være i spil til træningskampen.
Der er på nuværende tidspunkt planlagt i alt fem træningskampe og den næste kommer allerede på næste tirsdag, hvor det nyoprykkede Superligahold fra Hobro kommer på besøg. Det er endnu ikke afgjort om kampen spilles på idrætsanlægget i Egeris, eller om det bliver i Roslev, hvor kampen eventuel kan indgå i den fodboldskolle som afvikles i Roslev i næste uge.
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu