Topholdet slap med uafgjort

Topholdet slap med uafgjort Efter en fantastisk præstation a...
Skrevet d. 19-09-2014

Topholdet slap med uafgjort

Efter en fantastisk præstation af et stenhårdt arbejdende SIK-mandskab var det kun de helt små marginaler, der i den sidste ende forhindrede de gule i at stå som sejrherrer i fredagens opgør mod topholdet fra Vendsyssel FF. Efter en tidlig føring til gæsterne, blev det i specielt i anden halvleg nærmest ensrettet trafik ned mod Jesper Christiansen i gæsternes mål. Men desværre var de små marginalerne ikke med hjemmeholdet og gæsterne, der gennem hele opgøret havde mere end svært ved at producere noget, som mindede om optræk til målchancer, slap fra SPAR NORD Arena med et ufortjent point

I aftenens kamp var det SIKerne, der rent spillemæssigt kom bedst i gang. Men på måltavlen var gæsterne allerede efter seks minutter i front. Efter et SIK-indkast dybt nede på Vendsyssels banehalvdel, endte bolden hos gæsternes Ken Fagerberg, og han sendte en lang aflevering frem mod Michael Byskov, der overløb Mikkel Cramer for efterfølgende at runde Mathias Rosenørn i Skive-målet.

Herfra blev det den kamp, som gæsterne vel på forhånd havde ønsket sig. Med udgangspunkt i en kompakt midtbane skulle der spilles omstillingsspil. Men den hurtige føring til gæsterne slog ikke hjemmeholdet ud. Holdet fortsatte med at arbejde stenhårdt, og når de gule fik sat fart i kombinationer, blev gæsternes forsvar i flere omgange sendt på glatis.

Og i flere tilfælde var der bud efter udligningen. Blandt andet måtte Jesper Henriksen efter godt sammenspil med 100 kamps-jubilar Mikkel Jespersen se Jesper Christiansen i gæsternes mål redde til hjørnespark. Og senere var Jespersen selv tæt på, men igen fik gæsternes keeper forhindret udligningen. Også Nicolas Bøgild var lige ved at komme på scoringstavlen, men hans afslutning blev i sidste øjeblik blokeret til hjørnespark. I den anden ende havde gæsterne kun én reel afslutning udover scoringen. Men Michael Nielsens afslutning med syv minutter til pausen gik lige forbi Mathias Rosenørn i Skive-målet.

I pausen blev Skive tvunget til at fortage en udskiftning af keeper Mathias Rosenørn. Rosenørn var øjensynligt blevet ramt i ansigtet af et knæ i midten af første halvleg. Og da han i pausen følte sig dårligt tilpas, måtte han lade sig remplacere af Daniel Nors. Rosenørn blev efterfølgende kørt på skadestuen til observation for en mulig hjernerystelse. Daniel Nors leverede en fejlfri indsats og skulle knap præstere en decideret redning i de femogfyrre minutter han fik i målet.

Fra starten af anden halvleg fortsatte hjemmeholdet, hvor de slap i første halvleg. Flot fodbold sendte gæsterne på stadigt hårdt arbejde og allerede efter fem minutter kom den fortjente udligning. Mathias Pedersen sendte fra højre et perfekt indlæg ind i gæsternes felt. Her stod Mikkel Jespersen, og han kunne omgivet af Vendsyssel-forsvarsspillere, der med cheftræner Jakob Michelsens ord alle har spist op, heade bolden ned i jorden og derfra videre op i målhjørnet.

I minutterne efter udligningen var SIKerne i to omgange tæt på at komme i front. Først sendte Mathias Pedersen et godt langskud afsted, som voldte Jesper Christiansen visse kvaler, og sidenhen var Mikkel Jespersen meget tæt på at blive dobbelt målscorer. Gennem hele anden halvleg holdt SIK-mandskabet et konstant pres på gæsterne, som havde mere end svært ved at spille sig frem til noget der lignede chancer. Og det lå i luften, at skulle der kommer flere mål denne fredag aften, måtte dette blive til hjemmeholdet.

Men desværre måtte Skive-holdet nøjes med det ene point til trods for flere gode muligheder i kampens sidste fjerdedel. Kort efter sin indskiftning var Anders Vestergaard tæt på. Mikkel Jespersens afslutning fra kanten af feltet sad lige netop på den forkerte side af stolpen. Og Nicolas

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu