Surt nederlag

Surt nederlag Onsdag aften var vi oppe med to mål hjemme mod...
Skrevet d. 15-04-2013

Surt nederlag

Onsdag aften var vi oppe med to mål hjemme mod FC Vestsjælland, men måtte nøjes med uafgjort 2-2. Søndag var vi igen oppe med to mål, men måtte rejse tomhændet hjem fra Fredericia, da hjemmeholdet med en sen scoring fik "revanche" for deres sene nederlag i Skive for blot to uger siden. Blev Richard Møller Nielsens legendariske bemærkning om at 2-0 er den farligste føring lige bekræftet endnu engang ?

Søndagens opgør i Fredericia var en rodet affære. På en bane, der bar præg af det "forsvundne forår", var der var langt mellem det polerede fodboldspil. Uden på nogen måder at være dominerende var det de gule, der slap bedste fra de første femogfyrre minutter. Dette ikke mindst takket være en flot scoring af Mikkel Jespersen - sat ind i det fjerneste hjørne fra godt 20 meter.

Anden halvleg forsatte spillemæssigt hvor første slap. Kun i enkelte tilfælde var der sammenhæng i opspillet. Dette gav begge mandskaber muligheder for hurtige omstilinger. Og på en af disse slog topscorer Morten Beck - med lidt hjælp fra en Fredericia-fod - til. På vej til en afslutning blev Beck tacklet af en FCF-forsvarer, hvorefter bolden skruede sig forbi hjemmeholdets keeper og i mål til SIK-føring på 2-0.

Så skulle den ged være barberet. Men desværre nej. Blot fire minutter efter 2-0 målet fik hjemmeholdet tilkendt straffespark. Dømt på Jesper Nielsen for hånd på bolden. Denne hurtige reducering gav hjemmeholdet tro på tingene og yderligere fire minutter efter reduceringen var den gal igen, da Jesper Christiansen ved bagerste stolpe headede udligningen ind.

Og med fire minutter igen gjorde hjemmeholdet så det onde ved os. På en hurtig omstilling blev Anders K. Jacobsen sendt afsted på en lang stikning og alene med Jonas Jensen sikrede han hjemmeholdet sejren.

Efter sejren satte ass.træner Claus Madsen disse ord på nederlaget: - Det her gør rigtig ondt. Efter vor scoring til 2-0 kom Fredericia pludseligt først på alt. Om det var træthed, eller fordi vi ville forsvare den hjem, aner jeg ikke. Men er bittert, for vi havde klart sejren indenfor rækkevidde med under en halv time hjem.

Kampfakta:

FC Fredericia - Skive IK 3-2 (0-1)

Målscorer:

20. min. 0-1 Mikkel Jespersen

62. min. 0-2 Morten Beck

66. min. 1-2 Pierre Kanstrup, straffe

70. min. 2-2 Jesper Christiansen

86. min. 3-2 Anders K. Jacobsen

Startopstilling:

Jonas Jensen, R.J. Allen, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mads Pedersen, Ayinde Lawal, Mikkel Jespersen, Mikkel Buur, Rune Nautrup, Dustin Corea, Morten Beck

Udskiftninger:

60. min. Jesper Henriksen afløser Mikkel Jespersen

60. min. Mads Nørby afløser Mikkel Buur

88. min. Nicolas Bøgild afløser Mads Eriksen

Advarsler:

FC Fredericia: Christian Ege, Anders K. Jacobsen

Skive: Ayinde Lawal, Rune Nautrup, Jesper Nielsen

Tilskuere: 619

Dommer: Dennis Mogensen


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu