Sportschefen forlader Skive IK

Skrevet d. 04-07-2017 14:19:00

Skive IK’s eliteafdeling skal have ny sportschef. Sportschefen gennem de seneste 13 år, Jesper Larsen - 42 år - har søgt nye udfordringer og fratræder den 1. August sit job i Skive IK for at tiltræde i en stilling hos en af Skive IK’s hårde rivaler, Viborg FF.

Direktør i Skive IK Elite, Kurt Larsen, har netop udsendt følgende pressemeddelelse:
Sportschef Jesper Larsen har taget imod en ny udfordring hos Viborg FF og stopper derfor i sit job hos Skive IK pr. 1. august.
Vi har været meget glade for Jesper, som altid har leveret en kæmpe indsats for klubben. Loyal og engageret.
Samtidig har vi forståelse og respekt for, at der dukker nye muligheder op, og den har han valgt at tage imod.
Vi ønsker Jesper det bedste i sit nye job.
Vi tager Jesper Larsens afsked til efterretning, og vil i den kommende tid fastlægge, hvordan den sportslige set up skal se ud fremadrettet.
Skive IK Elite ønsker Jesper Larsen al mulig held og lykke med de nye udfordringer.
Kurt Larsen fortæller at spillerne i A-truppen blev orienteret forud for træningskampen mod Silkeborg IF, der i eftermiddag spilles i Kjellerup.
Jesper Larsen har med en kortere pause for få år siden været tilknyttet Skive IK i mere end 20 år, først som spiller og siden 2004 som sportschef. Et job han blev tilbudt, da han blev erklæret fodboldinvalid for anden gang i 2004.
Jesper Larsen, der har foruden jobbet som sportschef også i det seneste års tid fungeret som assistenttræner, har om nogen stået for den ungdomslinje, der har kendetegnet divisionsholdet, og som var tæt på at føre til playoff-kampe til Superligaen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jesper Larsen, der i skrivende stund sidder på udskiftningsbænken til træningskampen mod Silkeborg i Kjellerup.
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu