Spændende sæsonåbner

Spændende sæsonåbner: Resultatet 1-1 i fredagens hjemmekamp ...
Skrevet d. 26-07-2014

Spændende sæsonåbner:

Resultatet 1-1 i fredagens hjemmekamp imod HB-Køge gav et meget godt billede af kampen.

Hvert af de to hold sad nemlig totalt på en halvleg hver.

Gæsterne fra HB-Køge var spillemæssigt dominerende i de første 45 minutter og var fortjent foran ved pauseteen.

-0-1 scoringen var dog en rigtig ærgerlig en af slagsen. -Efter et hjørnespark, hvor vi for en gangs skyld defensivt så rigtig skidt ud lykkedes det første halvlegs bedste spiller Brandao, at få en andenbold headet i målet.

HB-Køge pressede os rigtig godt i denne periode og vi forsømte i den grad at spille os ud af Deres høje pres.

Efter en rigtig god snak i pausen blev vi enige om, at slippe håndbremsen og spille vores eget spil.

Missionen lykkedes med bravour og bortset fra et par sekvenser sidst i kampen sad vi fuldstændigt på begivenhederne i 2.halvleg.

Samtlige gule spillere "steppede" op og viste en sand pragtpræstation de sidste 45 minutter og eneste minus var vel reelt, at vi ikke fik scoret et par kasser yderligere.

Både Nicolas Bøgild og Kristian Nielsen havde kæmpe tilbud inden Jesper Henriksens forløsnende udligning kom efter 70 minutters spil.

Flere mål blev det ikke til i kampen og 1-1 slutfacit var nøgternt betragtet retfærdigt, da begge hold i den grad hver havde en halvleg.

Fremadrettet er der stor grund til optimisme. -Vores unge drenge viste sig som rigtige mandfolk i en fremragende 2.halvleg. -Og hvis vi i de kommende kampe kan vise vores bedste udgave i alle 90 minutter, så kan det blive rigtig, rigtig godt.

Kampfakta:

Skive IK - HB_Køge 1-1 (0-1)

Målscorere:

25 min. 0-1 Brandao

70 min. 1-1 Jesper Henriksen

Startopstilling:

Daniel Krogh, Andreas Albech, Jesper Nielsen, Jacob Andersen, Mikkel Cramer, John Dyring, Ayinde Lawal, Mikkel Jespersen, Jesper Henriksen, Nicolas Bøgild, Mathias Pedersen.

Indskiftninger:

45 min. Kristian Nielsen ind og Mathias Pedersen ud.

83 min. Frederik Brandhof ind og Jesper Henriksen ud.

88 min. Anders Vestergaard ind og Nicolas Bøgild ud.

Tilskuere: 953


Forfatter: Sportschefen
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu