Spændende pokalkamp onsdag aften!

Skrevet d. 09-08-2016 22:44:02

Onsdag kl.18.30 i Løgstør løber vi banen i 1.runde af årets Pokalturnering.

-Vi skal op imod det lokale Jyllandsserie mandskab, som det seneste år har øvet sig rigtig godt på at vinde fodboldkampe.-I seneste sæson tabte Nordjyderne blot 2 af slagsen og scorede næsten 3 mål i snit pr. kamp.

Det er altid fedt, at spille i Pokalturneringen og kampene har altid deres helt eget liv.-I Skrivende stund er eksempelvis divisionsmandskaberne fra Thisted FC, Næsby og Brønshøj allerede røget ud af årets turnering til hold fra serierækkerne.

-Vi har efterhånden selv rigtig gode traditioner i Pokalturneringen og seneste store oplevelse var i foråret, da vi efter en tæt kamp tabte til Brøndby IF i Pokalkvartfinalen.

Vores unge drenge er kommet fantastisk fra land i 1.division og til trods for en gns.alder på 20-22 år har vi leveret på et rigtig højt niveau.

For nuværende døjer vi desværre med en del skavanker i truppen og derfor kommer vi til at undvære rigtig mange spillere i onsdagens pokalkamp.

Vi kommer med et rigtig, rigtig ungt mandskab, hvor de fleste spillere stadig er teenagere og som er endnu yngre end det mandskab, som hidtil har præsteret så fornemt i turneringskampene.

-Blandt andet ligger det fast, at de to lokale 17 årige talenter Jeppe Bjerregaard og Frederik Buur kommer at starte inde onsdag.

Man mærker tydeligt på de unge drenge, at de glæder sig vildt til kampen imod Løgstør og ingen tvivl om, at de vil give gas fra start til slut.-Vi går som vanligt ydmyge til værks og med sund respekt for modstanderen og er indstillet på at arbejde benhamrende hårdt.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu