Snæver sejr

Snæver sejr På en dejlig sensommer aften lykkedes det med mø...
Skrevet d. 13-09-2013

Snæver sejr

På en dejlig sensommer aften lykkedes det med møje og besvær at hive en snæver 2-1 gevinst i hus. Aftenens gæster fra Næsby var i store dele af kampen i stand til at byde de gule op til dans. At det til sidst endte med en SIK-sejr kunne helt klart forsvares. Men en stor del af æren for at alle tre point blev i Skive skal uden tvivl tilskrives SIK-målmand Daniel Krog, der ganske enkelt var outstanding på SPAR NORD Arena fredag aften.

Før aftenens kamp havde cheftræner Claus Madsen blandt andet sagt til spilerne, at de skulle gå ud og slippe håndbremsen. Og det kan man sige skete straks fra kampens start. Inden der var spillet fem minutter havde de gule flere gange været lige og næsten, men den hurtige scoring udeblev. I den anden ende var gæsterne i en livlig indledning også tæt på et par gange, men som nævnt i indledningen var Daniel Krog en sikker sidste skanse for SIKerne.

Første halvleg var en livlig affære, hvor begge hold spillede frisk til. Og det var ikke efter spil og chancer, at halvlegen sluttede målløs. I flere tilfælde fik SIK spillet sig frem til gode muligheder via hurtigt og opfindsomt opspil. Blandt andet var Nicolas Bøgild og Jesper Thor tæt på, ligesom Mikkel Jespersen måtte se et godt forsøg fra distancen prelle af på opstanderen. I den anden ende af banen var gæsterne også i flere tilfælde tæt på. Og i en periode midt i første halveg var det gæsterne, der klart styrede begivenhederne og havde det ikke været for Daniel Krog, havde denne periode udmyntet sig i en føring til gæsterne.

Efter pausen var det igen de gule, som kom bedst ud. Flere gange var det lige ved og næsten, men den sidste og afgørende aflevering manglede. Og længe lignede det, at den tredje hjemmekamp i træk skulle slutte uafgjort. Men med godt tyve minutter igen kom scoringen endeligt. Dustin Corea sendte et perfekt frispark fra højre siden ind i feltet, hvor Nicolas Bøgild steg til vejrs og snittede indlægget i kassen. Blot tre minutter senere var Dustin meget tæt på at øge til 2-0. På et indlæg fra Jesper Henriksen fra venstre side afsluttede Dustin resolut, men Kristian Kirk i Næsby-målet hev en klasseredning op og fik helt neden ved roden af stolpen fistet afslutningen ud til hjørnespark.

Efter gæsternes udligning fortsatte de gule med at presse på. Og der gik kun fem minutter, så var SIK atter i front. Efter hurtigt opspil endte bolden hos Nicolas Bøgild i højre side. Hans indlæg ville en Næsby-forsvarer heade væk, men han fik kun snittet bolden, og ved bagerste stolpe var Dustin Corea kvik, og han kunne uhindret heade bolde i kassen til det, der viste sig at være sejrsmålet.

I slutfasen var det flere gange tæt på 3-1. Blandt andet fik Anders Hostrup en scoring annulleret for offside, ligesom Jesper Henriksen måtte se en god afslutning reddet til hjørnespark. I den anden ende forsøgte gæsterne sig med et sidste pres, og selv om der et par gange var optræk til panik i SIK-forsvaret, kom Næsby aldrig frem til noget, der var tæt på at bringe dem udligningen.

Syv kampe inde i turneringen er SIK fortsat ubesejret og indtager en sikker førsteplads i rækken - det er ikke så ringe endda. Næste opgave er en udekamp i Århus mod Århus Fremad. Her vil SIKerne uden tvivl atter blive udfordret gennem samtlige minutter. Men hvis håndbremsen forbliver sluppet er den ottende kamp som ubesejret inden for rækkevidde.

Kampfakta:

Skive IK - Næsby 2-1 (0-0)

Målscorere:

68. min. 1-0 Nicolas Bøgild

75. min. 1-1 Emil Thomsen

80. min. 2-1 Dustin Corea

Startopstilling:

Daniel Krog, Andreas Kiilerich, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mads Nørby, Kristian Nielsen, Mikkel Jespersen, Jesper Henriksen, Jesper Thor Larsen, Nicolas Bøgild, A

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu