Smalt nederlag

Smalt nederlag I fredagens lokalopgør. Lokalbraget fredag af...
Skrevet d. 21-09-2012

Smalt nederlag

I fredagens lokalopgør.

Lokalbraget fredag aften i Viborg blev en tæt og forholdsvis chancefattig affære. Desværre trak hjemmeholdet det længste strå og hev en smal 2-1 sejr i land. Sejrmålet sat ind af Thomas Dalgaard tyve minutter før tid på hans på dette tidspunkt blot anden afslutning i kampen. Kort inden havde Ayinde Lawal ellers udlignet hjemmeholdets føring fra første halvleg på et brag af et langskud.

Vi begyndte kampen på Viborg Stadion rigtig godt, og spillemæssigt var de første femten minutter med god kvalitet og overbevisende boldomgang. Vi fik presset Viborg langt tilbage på banen og var flere gange lige ved at komme frem til gode muligheder.
På forhånd vidste vi, at hjemmeholdet ville forsøge at straffe os på hurtige omstillinger samt ved dødboldsituationer. Efter et kvarter lykkedes det hjemmeholdet at fremtvinge deres første hjørnespark i kampen. Efter en hovedstødsforlængelse fra Jeppe Grønning kunne hjemmeholdets Jacob Egeris ved bagerste stolpe prikke læderet i mål til 1-0. Halvlegen ud forblev det meget jævnbyrdigt med hensyn til spil og chancer, men uden at det for alvor blev til de store chancer til nogle af holdene.
Fra anden halvlegs start blev Anders Hostrup sendt på banen. Det var tydeligt, at VFF kunne huske sidst, vi var på besøg i Viborg. Ved denne lejlighed rev ”Hossie” gang på gang hjemmeholdets forsvar itu. Denne gang havde de lært lektien og bakkede langt tilbage på banen, for at speedkuglen ikke skulle få bagrum at løbe i.
Dette betød, vi i perioder fik presset de grønne langt tilbage på banen og flere gange fik lov til at spille tæt på deres mål. Men vi blev aldrig rigtig farlige. Efter en times spil fik Ayinde Lawal rigtig meget plads centralt på banen. Og efter en fornem dribletur på 30-40 meter hamrede han udligningen i kassen fra 25 meters afstand.
Efter scoringen virkede de stærke Viborgensere groggy. Med en smule mere is i maven og kvalitet i pasningsspillet kunne vi i denne periode have sat os endnu mere på kampen.
Tyve minutter før tid blev kampen desværre afgjort til hjemmeholdets fordel. Målnæsen over alle, Thomas Dalgaard, blev efter en hurtig omstilling sendt i dybden. På opportunistisk og lidt heldigt vis blev Jacob Andersen og Jesper Nielsen tørret af målmaskinen, og da afslutningen efterfølgende var ligeså effektiv, stod den altså pludselig 2-1 på måltavlen.
Vi forsøgte os efterfølgende med et par offensive indskiftninger i skikkelse af Kristoffer Nygaard og Jesper Henriksen. Det blev også til enkelte gode optræk til udligningsmuligheder, men lige ved og næsten var det tætteste, vi kom på udligningen. Hjemmeholdet levede forsat på omstillinger, og havde muligheder i slutfasen til et tredje mål.
Der blev ikke scoret yderligere, og derfor endte det hele med et ærgerligt og surt nederlag. Skuffelsen var efterfølgende stor, fordi vi alle sammen følte, vi kunne og skulle have fået mere ud af anstrengelserne. Specielt surt var det, fordi vi tabte på to scoringer efter situationer, hvor vi vidste Viborg var farlige: Et hjørnespark og en hurtig omstilling krydret med en knivskarp Thomas Dalgaard. Man kan ikke sige det var ufortjent, at Viborg vandt, men omvendt var kampen fra start til slut ganske jævnbyrdig og kunne være gået begge veje.
Vi tabte desværre slaget i Viborg, men krigen forsætter allerede næste weekend i Brønshøj. Vi skal nok komme op på hesten igen - jeg er sikker på, der venter endnu et tæt og jævnbydigt opgør hos "hvepsene".
Slutteligt vil jeg gerne rette en stor tak til alle medrejsende Skibonitter for en sublim opbakning på. I er o
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu