Skive IK Elite vil styrke organisationen

Bestyrelsesformand i Skive Idræts Klub Elite A/S, Peter Boel, træder tilbage for at hellige sig eksterne opgaver for Skive IK i Divisionsforeningen og DBU. Klubben er i gang med at finde en egnet kandidat til at overtage posten.
Skrevet d. 11-08-2016 16:59:44

Skive Idræts Klub Elite A/S er gået på jagt efter en ny bestyrelsesformand til at stå i spidsen for eliteoverbygningen på Jyllands største fodboldklub, der i øjeblikket har klubbens førstehold i den øverste halvdel af 1. division.

Den nuværende formand siden 2014, Peter Boel, vil fremover koncentrere sine kræfter om at repræsentere klubben som bestyrelsesmedlem i Divisionsforeningen, medlem af brancheudvalget i 1. division samt medlem af repræsentantskabet for DBU.

”Vi er sportsligt kommet godt i gang med sæsonen, og vi er samtidig i gang med en udvidelse af vores administration, så der bliver flere hænder til at løfte opgaverne. Derfor mener jeg, at det er det rigtige tidspunkt at trække mig, så jeg bedre kan hjælpe Skive IK med de mange vigtige eksterne opgaver, der er forbundet med at være blandt de 25 topklubber i Danmark,” siger Peter Boel.

Beslutningen er bakket op af en enig bestyrelse og sanktioneret af moderklubben, og den tidligere direktør Niels Thorsted har samtidig indvilget i at overtage den daglige ledelse, indtil en ny bestyrelsesformand er fundet og den igangværende rekrutteringsproces af en ny direktør er afsluttet.

”Vi vil gå ud i en bredere kreds for at se, hvilke kandidater, der er til posten som ny bestyrelsesformand. Vi vil nu vurdere hvilken type person vi ønsker og derefter se, hvilke kandidater der vil byde sig til, inden vi træffer nogen beslutninger,” siger Kim Kock, der er bestyrelsesformand i moderklubben.

Peter Boel har været initiativtager og leder af mange projekter i sin tid som bestyrelsesformand i SIK Elite A/S, herunder etableringen af FC Salling, der er et samarbejde med omegnsklubberne omkring talentudvikling.

”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Peter Boel for mange års hårdt og ihærdigt bestyrelsesarbejde samt for igangsættelse og styring af en række projekter. Vi glæder os fremover til at få et endnu større udbytte af Peters arbejde i DBU og Divisionsforeningen,” tilføjer Kim Kock.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu