Snævert nederlag til oprykningsfavoritterne

Skrevet d. 16-08-2015

I sidste runde var der besøg i Egeris af Superliga nedrykkerne fra FC Vestsjælland. Denne spillerunde bød den anden nedrykker i form af Silkeborg IF så indenfor til kamp på Mascot Park i Bilernes By. Desværre kunne de gule ikke gentage sidste rundes sejr, da Silkebog vandt dagens opgør med 2-1.

Vi startede kampen rigtig godt og havde indtil flere chancer for at komme foran.-Desværre manglede den sidste skarphed og ligeledes var "Man of Match" i Silkeborg- målet Thomas Nørgaard en god mand for hjemmeholdet.

Efter den halve time ændrede kampen karakter, da dommeren valgte at tilkende SIFèrne hvad der lignede et meget, meget tyndt straffespark, fløjtet for hands på Jens Berthel Askou.-Emil Scheel scorede stensikkert fra pletten og dermed var det 1-0 ved pausen.

I 2. halvleg forsatte vi med fine takter, men en enkelt blunder i vores venstreforsvarsside gjorde at hjemmeholdets Christian Sørensen gled alene igennem til baglinjen.-På det efterfølgende indlæg og efter lidt klumpspil kunne Skibonitten Andreas Albers prikke læderet i kassen.

Nede med 2-0 gjorde vi lidt småjusteringer og indskiftede offensive folk som Musefiu Ashiro, Mikael Uhre og Emil Zetterquist.-Efter 84 minutters spil var der gevinst, da "pokaldræberen" Emil Zetterquist for tredje kamp i streg var på måltavlen og reducerede til 2-1.

I den resterende del af kampen forsøgte vi efter bedste evne at fremtvinge den fortjente 2-2 scoring, men det blev desværre ved lige ved og næsten.

Ironisk nok var det de 3 tidligere Skive IK spillere; Martin Thomsen som midtbanestyrmand, Andreas Albers som målscorer og "Man of Match" målmand Thomas Nørgaard med flere afgørende redninger; som gjorde en markant forskel for hjemmeholdets snævre sejr.

Der er masser af positive ting, at tage med videre og allerede søndag er der mulighed for revanche, når vi skal til Nordsjælland for at møde formstærke Helsingør.

Kampfakta:

Silkeborg IF – Skive IK 2–1 (1-0)

Målscorere:

29. min. 1-0 Emil Scheel, straffespark

60. min. 2-0 Andreas Albers

84. min. 2-1 Emil Zetterquist

Startopstilling: Henrik Lindhard, Jesper Nielsen, Jens Berthel Askou, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, John Dyring, Mikkel Frankoch, Frederik Brandhof, Jesper Henriksen, Thiago Pinto Borges, Razak Adebayo

Udskiftninger:

62. min. Mikael Uhre afløser Razak Adebayo

63. min. Musefio Ashiru afløser Frederik Brandhof

74. min. Emil Zetterquist afløser Thiago Pinto Borges

Advarsler:

Silkeborg: Emil Scheel, Jeppe Illum, Nicolai Ritter

Skive: Mads Eriksen

Tilskuertal: 1.998

Dommer: Chris Johansen

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu