Sikker sejr på fjern udebane

Sikker sejr på fjern udebane Det er en af de længere arbejds...
Skrevet d. 28-10-2014

Sikker sejr på fjern udebane

Det er en af de længere arbejdsdage SIK-truppen har været på denne tirsdag. Omkring seksten timer og knap 750 kilometers har omkranset det som det hele dagen har handlet om, nemlig kampen i 3. runde af DBU Pokalen. På Rundforbi Stadion i Nærum bød det lokale 2. divisionshold fra Boldklubben Søllerød Vedbæk indenfor. Og på en flot efterårs eftermiddag kørte SIK-holdet en sikker og fortjent sejr hjem.

Til dagens kamp havde trænerteamet valgt at spare en stor del af den faste stamme. Dette indebar, at blot fire mand fra fredagens startopstilling mod AB var med fra start i dagens opgør. Men den store udskiftning var ikke at se, og som nævnt kørte de gule en sikker sejr i hus efter en helstøbt holdindsats, hvor der var ekstra plusser til Edafe Egbedi og Kasper Kempel, samt til tilbagevendte Daniel Krog i Skive-målet. Krog, der ikke har spillet siden august måned, blev efterfølgende kåret som SIKs pokalfighter.

Dette ikke mindst grundet en håndfuld store redninger på kvalificerede afslutninger fra et hjemmehold, der spillede friskt til og som havde stor ære af kampen.

Kampen blev reelt afgjort, da der var spillet lige omkring den halve time af første halvleg. Første bragte Edafe Egbedi SIK-holdet i front og bare fire minutter senere øgede "den røde Gazelle", som sportschef Jesper Larsen ynder at kalde Anders Vestergaard til 2-0. Herfra var SIKerne stort set i fuld kontrol. Og da tilbagevendte Mikkel Jespersen kort ind i anden halvleg øgede til 3-0 direkte på frispark var der lukket og slukket for hjemmeholdets forhåbninger om videre avancement i DBU Pokalen.

Efter målet til 3-0 blev det tidlig fyraften til Mikkel Cramer og Mikael Uhre, der blev erstattet af de to unge Frederik Thomsen og Dennis Jensen, som begge normalt optræder på Jyllandsserie-holdet. Og begge de unge gutter faldt godt ind i spillet og leverede en fin præstation. Med eftermiddagens sejr er Skive nu blandt de sidste sektsten hold i DBU Pokalen. Næste runde er programsat til afvikling i tidsrummet den 2. til 4. december og lodtrækningen foretages på fredag kl. 12.00.

Næste udfordring for SIK-mandskabet er søndag eftermiddag, hvor modstanderen på udebane er AC Horsens, som i øvrigt onsdag aften møder Esbjerg fB i DBU Pokalen.

Kampfakta:

BSV - Skive IK 0-3 (0-2)

Målscorere:

28. min. 0-1 Edafe Egbedi

32. min. 0-2 Anders Vestergaard

51. min. 0-3 Mikkel Jespersen

Startopstilling:

Daniel Krog, Victor Nielsen, Jakob Andersen, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, Frederik Brandhof, Mikkel Jespersen, Edafe Egbedi, Kasper Kempel, Mikael Uhre, Anders Vestergaard

Udskiftninger:

60. min. Frederik Thomsen afløser Mikkel Cramer

60. min. Dennis Jensen afløser Mikael Uhre

70. min. Jesper Nielsen afløser Anders Vestergaard

Advarsler:

BSV: 3 stk.

Skive: Edafe Egbedi

Tilskuertal: 157

Dommer: Kasper Madsen


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu