Klart nederlag

Skrevet d. 01-05-2016 21:01:00

Ser man bort fra det flotte solskinsvejr, var der ikke meget at glæde sig over for de knap 500 tilskuere, der havde fundet vej til SPAR NORD Arena søndag eftermiddag. Ganske vist blev de fremmødte vidner til seks mål, men rent spillemæssigt var det en tynd kop the hjemmeholdet og det gæstende mandskab fra Næstved diskede op med.

De første 45 minutter var særdeles chancefattige, og såvel Emil Kobberup som hans kollega Sebastian Olsen i gæsternes mål kunne gå til pausen uden at have at være blevet overanstrengt.

Efter pausen kom der mere gang i løjerne. Gæsterne tog føringen, da Stefan Nygaard Hansen sendte et indlæg fra højre i nettet. Udligningen satte Ayinde Lawal flot ind seks minutter senere, da han fra kanten af feltet tørt sparkede bolden i kassen uden chance for gæsternes keeper.

Desværre skulle der kun gå tre minutter efter udligningen, inden gæsterne atter var i front. Musefio Ashiru begik et lidt kluntet og unødvendigt straffespark, som Jeppe Illum sikkert omsatte. Samme Ilum bragte gæsterne på 1-4 – ligeledes på et straffespark, som Mikkel Cramer begik. I mellem de to straffesparksscoringer havde Kristoffer Munksgaard sidste fod på en Næstved scoring, sat ind efter en dumt SIK-boldtab. At indskiftede Jesper Henriksen med små ti minutter tilbage fik reduceret, fik kun kosmetisk betydning.

En kollektiv off-day endte med et fortjent nederlag til en modstander, der langt fra var skræmmende, men på dagen opsøgte mulighederne. Allerede på onsdag skal SIK’erne i kamp igen, når Silkeborg byder indenfor.

Kampfakta:

Skive IK – Næstved B. 2–4 (0-0)

Målscorere:

51. min. 0-1 Stefan Nygaard Hansen

57. min. 1-1 Ayinde Lawal

60. min. 1-2 Jeppe Illum, straffespark

61. min. 1-3 Kristoffer Munksgaard

72. min. 1-4 Jeppe Illum, straffespark

81. min. 2-4 Jesper Henriksen

Startopstilling: Emil Kobberup, Andreas Albech, Jens Berthel Askou, Rasmus Lauritsen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Mathias Pedersen, Musefio Ashiru, Frederik Brandhof, Emil Zetterquist, Mikael Uhre

Udskiftninger:

66. min. Jesper Henriksen afløser Musefio Ashiru

69. min. Razak Adebayou Odeyemi afløser Frederik Brandhof

72. min. Jacob Andersen afløser Jens Berhel Askou

Advarsler:

Skive: Emil Zetterquist

Næstved: Jesper Overgaard Christiansen, Harun Keser, Mathias Johannsen

Tilskuertal: 498

Dommer: Morten Krogh

Skrevet af : Lars Vernegaard

Foto: Worm Photo

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu