SIK Elite skal have ny sportschef

SIK Elite skal have ny sportschef Sportschef i Skive IK Elit...
Skrevet d. 02-06-2014

SIK Elite skal have ny sportschef

Sportschef i Skive IK Elite A/S Rasmus Brandhof har efter halvandet år som sportschef meddelt bestyrelsen, at han ønsker at stoppe som sportschef med udgangen af juni måned i år. I forbindelse med Rasmus Brandhofs stop har Christian Andersen, direktør for Skive IK Elite A/S, udsendt nedenstående pressemeddelelse tidligere i dag:

Skive IK Elite A/S må med beklagelse se sig om efter en ny sportschef

Rasmus Brandhof har efter længere tids overvejelse opgivet at forene jobbet som ejer og direktør for JECO A/S med halvtidsjobbet som sportschef i SIK. Vi har været utrolig glade for Rasmus og hans arbejde som sportschef. Rasmus er kommet med en god portion professionalisme og engagement, der har været til at føre holdet til oprykning. Rasmus sidste optræden som sportschef i denne omgang bliver udekampen mod Næsby, som også er sæsonens sidste kamp. Rasmus har været en fast bestanddel af SIK gennem mange år. Vi håber og tror Rasmus efter en lille pause tid atter får mulighed for at give en hånd med omkring SIK.

Om sin beslutning om at stoppe som sportschef siger Rasmus Brandhof: - Jeg kan ganske enkelt ikke få det til at hænge sammen rent tidsmæssigt. Længere er historien ikke. Jeg har været utrolig glad for arbejdet som sportschef og samarbejdet med såvel trænere som spillere. En flok af ualmindelig rare mennesker. Og så har det været helt fantastisk at arbejde med en homogen spillertrup, hvor alle har haft både lysten og sulten efter at blive bedre.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu