Sejr i første test

Sejr i første test Årets første testkamp blev afviklet lørda...
Skrevet d. 02-02-2013

Sejr i første test

Årets første testkamp blev afviklet lørdag lige over middag hos fynske Otterup. Her tog det lokale 2. divisions hold i mod på deres kunststofbane. Og overordnet set blev kampen en god oplevelse for SIK-truppen.

I dagens startopstilling var tre nye ansigter og de slap alle, sammen med resten af truppen, godt fra indsatsen. Cheftræner Michael Hansen arbejder her i opstarten med justeringer af spilkonceptet og ikke mindst i det lys, var dagens indsats opløftende. Efter kampen satte assisterende træner Claus Madsen disse ord på dagens træningskamp: - Det var en fin første træningskamp. Vi skulle lige finde benene og hinanden, men vi fik set god energi fra alle mand.

Som nævnt var tre af vore nye spillere med fra start i dagens opgør - Mads Nørby Madsen, Mads Pedersen og RJ Allen. Og senere kom yderligere et nyt ansigt i aktion, da Dustin Corea blev skiftet ind. Claus Madsen fortæller videre om dagens opgør: - Dejligt at to af vore nye folk markerer sig med scoringer og at Mads Pedersen på den defensive midtbane allerede i første kamp tager fat og leder og fordeler spillet. I øvrigt stor ros til Otterup for at komme med masser af energi.

Næste testkamp for de gule er om tre uger, hvor turen går til Kjellerup.

Kampfakta:

Otterup B&IK - Skive IK 1-3 (1-0)

Målscorer:

1-0 25. min. Siamak Sohrabi

1-1 55. min. Ayinde Lawal

1-2 70. min. Mads Nørby Madsen

1-3 80. min. Dustin Corea

Startopstilling:

Jonas Olsen, Mads Eriksen, Jesper Nielsen, Mads Nørby Madsen, RJ Allen, Mads Pedersen, Mikkel Buur Simonsen, Ayinde Lawal, Mikkel Jespersen, Kristoffer Nygaard, Jesper Henriksen

Udskiftning:

46. min. Jepser Thor Larsen afløser Mads Eriksen

60. min. Nikolai Borregaard afløser Mikkel Buur Simonsen

65. min. Dustin Corea afløser Ayinde Lawal

65. min. Jonas Thomassen afløser Kristoffer Nygaard


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu