Sat på plads af Thisted

Sat på plads af Thisted Aftenens pokalkamp i Thisted blev en...
Skrevet d. 14-08-2013

Sat på plads af Thisted

Aftenens pokalkamp i Thisted blev en ensidig affære. Fra første fløjt var et opsat hjemmehold mindst ét skridt foran et ungt SIK-hold, der aldrig fik spillet til rigtigt at fungere. Og allerede efter seks minutters spil blev arbejdsbetingelser for gæsterne endnu sværere. Jakob Andersen tabte en duel til hjemmeholdets Peter Bechmann midt på egen halvdel og med en stikning i dybden, fandt den tidligere SIK-angriber Mickey Berg, der sikkert bragt hjemmeholdet i front.

Den hurtige føring gav hjemmeholdet endnu mere energi, og det unge SIK-mandskab kom sig aldrig over hjemmeholdets hurtige føringsmål. Et aggressivt Thisted-mandskab gav ikke SIKerne megen ro, og der var langt mellem noget, der mindede om oplagte scoringschancer til SIK. Og da hjemmeholdet i anden halvleg med to scoringer i løbet af bare tre minutter bragte sig foran 4-0 handlede det vel mest for SIKerne om at begrænse nederlaget.

Til dagens kamp havde cheftræner Claus Madsen valgt at spare tre af holdets mest rutinerede kræfter i form af Jesper Nielsen, Kristian Nielsen og Anders Hostrup fra kampens start. Kristian Nielsen og Anders Hostrup fik begge den sidste halve time på banen, mens Jesper Nielsen så hele kampen fra reservebænken. Dagens kamp gav debut til Daniel Krog og Jesper Kragh.

Et slag blev tabt på Lerpytter i dag. Men på søndag er det tid til at vinde et nyt, når vi på SPAR NORD Arena får besøg af FC Svendborg. Vel mødt søndag kl. 15.00.

Kampfakta:

Thisted FC - Skive IK 5-0 (2-0)

Målscorere:

6. min. 1-0 Mickey Berg

28. min. 2-0 Peter Bechmann

53. min. 3-0 Martin Nielsen

56. min. 4-0 Martin Nielsen

82. min. 5-0 Patrick Bro

Startopstilling:

Daniel Krog, Mads Nørby, Jakob Andersen, Nicolai Borregaard, Mads Eriksen, Mathias Gertsen, Anders Thomassen, Jesper Thor Larsen, Nicolas Bøgild, Jesper Henriksen, Christian Andreasen

Udskiftninger:

57. min. Kristian Nielsen afløser Anders Thomassen

59. min. Anders Hostrup afløser Nicolas Bøgild

81. min. Jesper Kragh afløser Mads Nørby

Advarsler:

Thisted: Martin Søndergaard, Martin Nielsen

Skive: Anders Hostrup

Tilskuertal: 443

Dommer: Steffen L. Christensen


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu