Sagt efter søndagens opgør

Sagt efter søndagens opgør Nedenfor følger nogle reaktioner ...
Skrevet d. 20-08-2013

Sagt efter søndagens opgør

Nedenfor følger nogle reaktioner på søndagens 2-2 opgør mod FC Svendborg.

Jesper Henriksen: -Vi må erkende, at vi måske nok var lidt mærket af pokalnederlaget. Men selvom sejren udeblev, så er vi stadigvæk ubesejret i divisionen. Og det er jeg overbevist om, vi også er efter lørdagens kamp i Skanderborg. Nu skal vi bruge ugen til at forberede os os bedst muligt. Vi skal være skarpere i begge felter end vi var søndag. Er vi det, så tror jeg på vi besejrer Skanderborg.

Daniel Krog: -Vi er alle skuffede over, at det kun blev til ét point. Vi havde, specielt i det første kvarter, gode muligheder for at bringe os foran med et par mål. Men i modsætning til HIK-kampen, får vi dem ikke puttet ind og dermed ændrer kampens forløb sig. Når det så er sagt, så stod vi simpelthen bare for dårligt sammen defensivt i nogle perioder af første halvleg, og de kommer alt for let til deres to scoringer. Det får vi heldigvis rettet op på efter pausen, hvor vi står meget bedre. Omvendt magter vi efter pausen ikke at få udnyttet og omsat det store overtag i spil til flere scoringer. Vi viser dog stor vilje gennem hele kampen og er trods alt stadig ubesejret. Vi er fulde af optimisme og tro på sejr allerede på lørdag. Det var dejligt endelig at få hjemmebane-debut efter et par ugers skadespause. Jeg er sikker på, der kommer mange gode oplevelser på SPAR NORD Arena i denne sæson.

Mathias Gertsen: -Gennem store dele af kampen har vi godt styr på dem og kører bolden fornuftigt rundt. Vi bliver så fanget af det eneste, vi vidste, vi skulle holde øje med nemlig deres omstillinger. Vi kan selvfølgelig slet ikke være tilfredse med det udbytte, vi får af kampen. Men vi er et ungt hold, der engang i mellem bliver lidt for ivrige efter at angribe, fremfor at lade bolden køre lidt rundt. Det er trods alt tidligt i sæsonen, og vi må blive ved at arbejde på at forbedre os.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu