Sagt efter nederlaget til Rishøj

Sagt efter nederlaget til Rishøj I søndagens opgør med Rishø...
Skrevet d. 04-06-2014

Sagt efter nederlaget til Rishøj

I søndagens opgør med Rishøj blev Jesper Nielsen sent lidt tidligere i bad end resten af dagens aktører qua hans røde kort før tid. En kort som Jesper, selv efter at have set episoden på TV, har meget svært ved at forstå. Udvisningen har udløst to spilledages karantæne til Nielsen, som dermed vil være spilleberettiget igen i sæsonens sidste kamp - som er ude mod Næsby. Nedenfor følger nogle kommentarer til søndagens 0-2 nederlag til Rishøj.

Jesper Nielsen: - En god kamp mellem rækkens to bedste hold. Jeg synes, vi starter bedst, og med lidt dygtighed var vi kommet foran. Men da det ikke lykkedes kommer Rishøj bedre ind i kampen. Efter de scorer er det dem, der får overtaget og er bedst resten af kampen. Men en kamp som gav et godt billede af, hvad der venter os efter sommerferien. Her bliver vi straffet, hvis der bliver lavet en fejl. Så det handler om at være skarpe i begge felter, ellers bliver det ikke mange til point i NordicBet Ligaen. Straffesparket - det var et rent skulderskub. Så det var en fejlkendelse. Og udvisningen må han selv forklare hvordan han fandt frem til.

Jesper Henriksen: - Vi starter rigtig godt ud og styrer spillet i den første time af kampen. Men så scorer de efter en dødbold, hvor vores opdækning glipper i to omgange. Efter deres scoring prøver vi at presse på, men da både Mikkel og Hostrup går ud, får vi lidt svært ved at nedbryde et godt Rishøj mandskab. Men vi må tage revanche og komme tilbage på sporet på mandag oppe i Thisted.
Frederik Brandhof: - Vi spiller en god første halvleg og har godt styr på kampen. Specielt i den første halve time er vi meget dominerende og vores pres gjorde det svært for Rishøj at holde fast i bolden. Efter pausen blev det mere rodet, og vi får ikke skabt så mange chancer. Det blev ikke nemmere, da Hostrup måtte udgå med en mindre skade. Det begrænsede os lidt i vore muligheder. De kommer foran efter en dødbold, hvor vi ikke er opmærksomme. Straffesparket synes jeg er tyndt, selvom jeg sidder et stykke derfra.

Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu