Sæsonens sidste hjemmekamp

Sæsonens sidste hjemmekamp Lørdag eftermiddag er det tid til...
Skrevet d. 13-06-2014

Sæsonens sidste hjemmekamp

Lørdag eftermiddag er det tid til sæsonens sidste hjemmekamp. Modstanderen på SPAR NORD Arena er Aarhus Fremad, som inden de to sidste runder af årets turnering er part i en tæt duel blandt seks klubber, der kæmper for at undgå to nedrykningspladser. I den anden ende af tabellen kan Skive IK med sejre i sæsonens to sidste kampe slutte på imponerende 80 point.

Et kig på vejrudsigten for lørdag eftermiddag viser her fredag ved aftenstid, at lørdagen skulle blive solrig, men næppe så varm som tilfældet var i forbindelse med 2-1 sejren i Thisted 2. Pinsedag. En sejr som cheftræner Jakob Michelsen naturligvis var rigtig godt tilfreds med. - På en meget varm dag leverede vi en rigtig stærk indsats på det hyggelige Sparekassen Thy Arena. Det er imponerende, at vi kan slå Thisted på udebane, når vi spiller uden en række stamspillere og med to førsteårs U19 spillere i skikkelse af Frederik Brandhof og Sebastian Lau på banen i stort set hele kampen. I forhold til forårets første turneringskamp var der skiftet ud på fem pladser i startformationen, siger Jakob Michelsen, der samtidig roser nogle truppens rutinerede kræfter. - Dejligt at se et par af de "gamle" med John Dyring i spidsen vejledte de unge flot og gik forrest mod et godt fightende Thisted-mandskab, der spillede med musklerne. Noget vi ligeså godt kan vænne os til, for det bliver meget være efter ferien i den stærke NordicBet Liga. Sebastian Lau gjorde et fantastisk ind-hop og spillede en god kamp, efter vi skiftede Mikkel Jespersen ud på grund af uacceptabel opførsel. Det var vist kun et spørgsmål, om vi skulle tage ham ud eller dommeren skulle smide ham ud, slutter Jakob Michelsen.

Til opgøret mod Aarhus Fremad er udtaget følgende trup: Tunde Ogunbiyi, Henrik Kappelborg, Mads Nørby, Jakob Andersen, Mads Eriksen, Andreas Kiilerich, Mikkel Cramer, Kristian Nielsen, John Dyring, Jesper Henriksen, Jesper Thor Larsen, Frederik Brandhof, Mathias Gertsen, Frederik Thomsen, Sebastian Lau, Christian Andreasen, Nicolas Bøgild

Til lørdagens kamp er der gratis entre og husk, at der allerede fra kl. 11.00 sker masser af spændende ting på og omkring SPAR NORD Arena, når SIK i samarbejde med Skive fH arrangerer Sportevent. Vi ses !


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu