Så kom sejren!

Så kom sejren! Igennem alle træningskampe og stort set samtl...
Skrevet d. 27-09-2014

Så kom sejren!

Igennem alle træningskampe og stort set samtlige turneringskampe har vi spillet god fodbold.-Vores unge mandskab har været igennem en konstruktiv og progressiv proces, hvor der hele tiden bliver lagt på og udviklet.

-Desværre har vi på det seneste ikke rigtig fået det pointmæssige ud af kampene, som spillet har berettiget til.

Mange faktorer har naturligvis spillet ind, men den primære årsag har været mangel på erfaring, kynisme, dygtighed og skarphed i de afgørende situationer. - Det spiller selvfølgelig også ind, at vi har rækkens i særklasse yngste spillertrup og derfor mangler rutine i de afgørende sekvenser.

Ovenstående in mente samt det faktum, at vores unge drenge hele tiden får mere hår på brystet gør, at den fremtidige proces ser rigtig, rigtig lovende ud!!!!

Kampen og kulissen i Vejle fredag aften var suveræn: -Hele 5.011 tilsuere havde fundet vej til Nørreskoven for at støtte hjemmeholdet.

-Tilskuerne var med til at gøre kampen levende og bidrog til at stemningen hele tiden var i top.

Vejle fik den første mulighed efter få minutter, da vores midterforsvar for en gangs skyld ikke fik kommunikeret ordentligt af.

-Situationen blev heldigvis afværget af en veloplagt Mathias Rosenørn i målet.

Efterfølgende satte vi os mere eller mindre på begivenhederne og ikke mindst chancerne inden pauseteen.

Desværre blev Mads Eriksen træffer efter hjørnespark efter 29 minutters spil halvlegens eneste scoring.

2.halvleg var mere jævnbyrdig, men alligevel med os som holdet med de største scoringstilbud.

Mikkel Jespersen scorede et flot mål til 2-0 efter 59 minutter og dermed var kampen reelt lukket.

Indskiftede Kristian Kaagh "pyntede" til 1-2 fem minutter før slutfløjtet, men tættere på kom hjemmeholdet aldrig.

-Efter 94 minutters spil fløjtede dommer Henning Jensen i ærten for sidste gang og dermed kunne vi tilføre 3 fortjente point til kontoen.

Rigtig dejligt var det også, at samtlige gule igen leverede endnu en helstøbt og kollektiv indsats. Den positive proces forsatte endnu engang i den rigtige retning.-Og det er efterhånden svært at være pessimist på vores unge drenges vegne.

Herfra held og lykke til Vejle BK.-Vi håber det bedste for Jer!

Den kommende uge venter der hele to nye spændende udfordringer.-Først tirsdag kl. 16.15 på Fyn, hvor det suveræne 2. divisionshold fra Marienlyst tager imod i pokalturneringen. -Og søndag eftermiddag i Aarhus, hvor giganterne fra AGF byder indenfor.

Vejle BK - Skive IK: 1-2 (0-1)

29 min. 0-1 Mads Eriksen

59 min. 0-2 Mikkel Jespersen

85 min. 1-2 Anders Kaagh

Startopstilling:

Mathias Rosenørn, Andreas Albech, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, John Dyring, Mathias Pedersen, Jesper Henriksen, Kristian Nielsen, Mikkel Jespersen, Nicolas Bøgild.

Indskiftninger:

72 min. Ayinde Lawal ind og Mathias Pedersen ud.

77 min. Anders Vestergaard ind og Nicolas Bøgild ud.

84 min. Frederik Brandhof ind og Jesper Henriksen ud.

Tilskuere: 5.011


Forfatter: Sportschefen

Så kom sejren

Så kom sejren EFter seks testkampe med lutter nederlag kom s...
Skrevet d. 22-03-2014

Så kom sejren

EFter seks testkampe med lutter nederlag kom sejren så i den syvende og sidste. Fredag aften blev Kolding IF besejret med 1-0 i et generelt chancefattigt opgør. Et opgør der samtidig var den nye cheftræner Jakob Michelsens første i spidsen for de gule.

Fra kampens start var det SIKerne, som tog teten og satte hjemmeholdet under pres. Og allerede efter elleve minutter kom føringesmålet, da Mikkel Jespersen efter ihærdigt arbejde fik tilkendt et staffespark. Dette omsatte Nicolas Bøgild sikkert til det, som senere skulle vise sig at blive sejrsmålet. Efter scoringen faldt SIKerne lidt i niveau og hjemmeholdet kom bedre med i opgøret. Men hverken hjemmeholdet eller skibonitterne formåede at tilspille sig de helt oplagte muligheder inden pausen.

Efter pausen fik Skive-mandskabet bedre fat i opgøret og i en meget jævnbyrdig halvleg kunne og burde holdet nok have scoret yderligere et mål eller to. Men det blev ved det ene fra første halvleg, og en god testkamp mod en kompetent modstander gav testseriens første sejr. Rent spillemæssigt kom fredagens opgør aldrig op det niveau, som blev vist i sidste uges nederlag til Vendsyssel FF. Men mindre gør det også.

Kampfakta:

Kolding IF - Skive IK 0-1 (0-1)

Målscorere:

11. min. 0-1 Nicolas Bøgild, straffespark

Startopstilling:

Daniel Krog, Mads Eriksen, Jakob Andersen, Jesper Nielsen, Mads Nørby, Dustin Corea, Mikkel Jespersen, Kristian Nielsen, Mikkel Cramer, Nicolas Bøgild, Anders Hostrup

Udskiftninger:

Jon Dyring afløser Mads Nørby

Sebastian Moneron afløser Jesper Nielsen

Christian Andreasen afløser Anders Hostrup

Jesper Thor Larsen afløser Dustin Corea


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu