Reaktioner efter sejren i Middelfart

Reaktioner efter sejren i Middelfart Der var næppe én af de ...
Skrevet d. 05-11-2013

Reaktioner efter sejren i Middelfart

Der var næppe én af de fremmødte tilskuere på Middelfart Stadion lørdag eftermiddag, som gik hjem fra stadion med følelsen af, at det var ufortjent, at SIK endte som vindere af opgøret. Og dette til trods for at hjemmeholdet var i front 1-0 og i en periode af første halvleg havde fint greb om kampen. Efter opgøret var det også en afklaret træner for hjemmeholdet, Thomas Thorhøj, der til klubbens hjemmeside konstaterede: - Jeg mener, at kampen med al tydelighed udstiller niveauforskellen på Skive og de øvrige hold i rækken. Og de ramte virkelig deres niveau i lørdags, og vi kunne ikke gøre meget mere.

Hans kollega på Skive-bænken Claus Madsen var naturligvis tilfreds med den syvende sejr i syv udekampe: - Vi kommer rigtig fornuftig fra start, men efter deres scoring bliver vi lidt febrilske. Det virker som om, vi skal afgøre det hele ved hver eneste aflevering. Efter vi får udlignet, er vi igen langt det bedste hold. Og her viser vi ind imellem prøver på noget rigtig god fodbold. Selvom vort spil har tendens til at blive for direkte, tolker jeg det også som ærgerrighed og lyst til at ville mere. Vi skal være bedre til at holde bolden på egne fødder, men heller ikke glemme det direkte spil, som vi er farlige på. Og så må jeg rose spillerne. At vinde syv ud af syv udekampe - det er sgu flot.

Den dobbelte målscorer, Mikkel Jespersen, var naturligvis godt tilfreds med såvel egen som holdets præstation: - Vi dominerede store dele af kampen og vinder fuld fortjent. Vi blev ved at tro på det, selvom vi kom bagud. Og igen gav hårdt arbejde bonus. Nu gælder det årets sidste kamp. Her skal vi give os fuldt ud, således vi kan gå til vinterpausen som ubesejrede.
Målmand Daniel Krog ser også frem til sæsons sidste kamp mod Ringkøbing hjemme på SPAR NORD Arena fredag aften: - Vi har præsteret et fantastisk efterår og ridder på en bølge. Jeg håber virkeligt, vi på fredag aften kan sætte punktum med masser af folk på lægterne, god fodbold og tre point til SIK. I lørdagens kamp i Middelfart viste vi endnu engang rigtig god moral og får vendt kampen uden de store problemer. Vi dominerede fuldstændigt kampen og kan derfor også tillade os at være lidt selvkritske, da vi i bund og grund burde have scoret flere mål ligesom deres scoring er unødvendig.
Som resten af holdet ser også Mads Eriksen frem til årets sidste kamp fredag aften: -Jeg håber virkeligt, at der kommer mange folk på lægterne fredag aften og støtter os, så vi kan gå på vinterferie som ubesejrede. Med sejren i Middelfart fik vi gjort rent bord på udebane. Det er da udtryk for en eller anden form for klasse. Bagud 0-1 efter et dumt boldtab kommer vi hurtigt tilbage og får fuld kontrol over kampen. Og efter pausen holder vi vel nærmest Middelfart fra chancer.

Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu