Reaktioner efter nederlaget i Lyngby

Reaktioner efter nederlaget i Lyngby Anders Hostrup : - Vi s...
Skrevet d. 15-09-2012

Reaktioner efter nederlaget i Lyngby

Anders Hostrup : - Vi spiller en god første halvleg, hvor det spillemæssigt er helt lige. Vi har rigtig mange dødbolde og får på den vis trykket dem godt i flere perioder. Katastrofen indtræffer, da de scorer 10 sekunder før pausefløjt. Det var en mavepuster og det virkede, som om vi aldrig rigtig kom os over denne scoring. De er klasser over os efter pausen og viser, at de kommer lige fra Superligaen. Vi skal op på hesten igen og får en fed kamp søndag, når vi får besøg af den anden superliganedrykker. På hjemmebane skal vi vinde vores kampe og det gælder også søndag mod HB Køge.

Jonas Olsen : - Meget jævnbyrdig første halvleg, hvor vi godt kunne have været foran. Vi har rigtig mange gode hjørnespark, der medvirker til at vi holder et godt pres på dem. Desværre får vi ikke scoret og føringsmålet kort før pauesen slår os åbenbart helt ud af kurs. I anden halvleg kører de os rundt og vinder fortjent.

Mikkel Buur : - Meget jævnbyrdig første halvleg og lidt ærgerligt, at vi ikke får puttet en enkelt i kassen. Træls at de får 1-0 målet så kort før pausefløjtet. Efter pausen når vi aldrig et acceptabelt spillemæssigt niveau, og Lyngby er bedst til det meste. Det hele ender med en snitter og 5-1 er bare for ringe uanset, hvem vi spiller imod. Søndag mod HB Køge skal vi møde et aktuelt bundhold, hvis man kigger på tabellen, og hvem havde lige forudset det. De er Superliganedrykkere og kommer i gang på et tidspunkt. Det skal bare ikke være imod os på søndag.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu