Reaktioner efter Hobro-kampen

Reaktioner efter Hobro-kampen Anders Hostrup (man of the mat...
Skrevet d. 05-09-2012

Reaktioner efter Hobro-kampen

Anders Hostrup (man of the match) : - Vi leverer en rigtig god første halvleg, hvor vi spiller som et tophold. Anden halvleg er præget af mange fejl og forkerte beslutninger. Jeg synes Hobro spiller hårdt og til tider over grænsen. Ufatteligt at deres anfører Rasmus Ingemann slipper med en advarsel, da han saver mig bagfra i anden halvleg. Det er positivt, at jeg hele tiden kommer frem til chancerne i kampene, og der skal nok komme mange mål fra min side. Vi skal til Lyngby for at vinde på søndag.

Jacob Andersen: - Vi spiller en super første halvleg, hvor vi er spilstyrende og skaber flere gode målchancer. Hostrup scorer et flot mål, men det er skidt, vi bliver fanget på en hurtig omstilling ved deres scoring. Kvaliteten falder gevaldigt i anden halvleg, hvor vi i tanke og handling er sløje. Dog havde vi vundet til allersidst, hvis Morten Beck havde haft en størrelse 46, da han lige akkurat ikke nåede frem til Nicolas indlæg.

Matias Olesen: - God første halvleg og vi burde være gået til pausen med en føring. Lidt vores problem her i de første kampe, at vi spiller godt, men skal bruge rigtig mange chancer til at score vores mål. I anden halvleg glemmer vi konceptet og spiller rigtig dårligt. Vi tager til Lyngby for at vinde.

Jesper Henriksen (skadet under lørdagstræningen): - Jeg får en hård bold ind på foden og det giver et vrid i knæet. Jeg frygtede en meniskskade eller lignende. Men det følges allerede bedre nu. Jeg håber, at jeg allerede kan komme i betragtning til den kommende weekends kamp. Jeg ser, at vi spiller en rigtig god første halvleg, hvor Hobro bliver kørt rundt. Desværre udmønter overtaget sig ikke i en komfortabel føring ved pausen. Anders Hostrup var rigtig, rigtig god og scorer et fantastisk mål. Men han kunne vist godt have scoret yderligere. Anden halvleg bliver en omgang indianerfodbold, hvor det bliver lidt på Hobros betingelser.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu