Optakt til søndagens lokalbrag

Optakt til søndagens lokalbrag Søndag eftermiddag kl. 15.00 ...
Skrevet d. 16-08-2014

Optakt til søndagens lokalbrag

Søndag eftermiddag kl. 15.00 er der atter lokalbrag på menuen, når de gule fra SIK gæster de grønne fra VFF. Der er, som altid når de to mandskaber tørner sammen, lagt i kakkelovnen til et brag af et opgør. Og traditionen tro kan de gule forvente massiv opbakning på stadion i Viborg - der er forventning om at op mod 500 skibonitter tager turen til Viborg for at danne gul mur bag den ene mål.

Rent statistisk er hjemmeholdet foran på point, men i størsteparten af de senere års opgør har det været marginaler, der har afgjort kampene til fordel for domkirkebyens hold. Aktuelt indtager de hold henholdsvis anden og fjerdepladsen i NordicBet Ligaen - begge hold er noteret for syv point efter tre kampe, så mon ikke det endnu engang bliver en kamp der lever til sidste fløjt.

Forud for lokalbraget har Kanalsport besøgt de to klubber - et besøg der er kommet dette indslag ud af. Udover indslaget om søndagens kamp i Viborg har kanalen lavet et interview med cheftræner Jakob Michelsen og anfører John Dyring omkring de gules gode start på sæsonen - se indslaget her. Til morgendagens opgør må SIK se bort fra Andreas Albech, som er i karantæne. Til gengæld indgår nyeste mand i gult - Mikael Uhre - i cheftræner Jakob Michelsens trup, der ser ud som følger:

Daniel Krog, Daniel Nors, Victor Nielsen, Jesper Nielsen, Jakob Andersen, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, Mikkel Jespersen, John Dyring, Frederik Brandhof, Kristian Nielsen, Ayinde Lawal, Jesper Henriksen, Kasper Kempel, Nicolas Bøgild, Mathias Pedersen, Mikael Uhre og Anders Vestergaard.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu