Optakt til fredagens kamp på SPAR NORD ARENA!

Skrevet d. 08-10-2015 15:32:49

Fredag aften kl. 19.00 på SPAR NORD ARENA venter der vores fantastiske hjemmepublikum en sand lækkerbisken, når vores unge mandskab skal op imod formstærke AC Horsens.

Vi kommer op imod et rigtig stærkt fuldtidsprofessionelt mandskab, som under Bo Henriksen har gennemgået en god udvikling.

Horsens er et fysisk stærkt mandskab med dygtige spillere på alle positioner og ingen tvivl om, at vi skal ramme et højt niveau for at hjemføre et godt og brugbart resultat.

Vi går ind til kampen med sund respekt for modstanderen og er ydmyge omkring opgaven.-Men som altid, når vi spiller på SPAR NORD ARENA kommer gæsterne op imod et toptændt gult hjemmehold som med god opbakning fra lægterne vil slås og fighte for sejren.-Spillemæssigt har vi nogle ting i ærmet, som vi forventer kan ramme og gøre rigtig ondt på et kompakt og kompetent Horsens-mandskab.

Vi døjer stadig med lidt småskader i spillertruppen, men alle kampklare spillere er udtaget til kampen og den endelige startopstilling offentliggøres fredag aften.-Pilen peger i den rigtige retning og man kan tydeligt mærke på truppen, at optimismen bobler efter de seneste flotte præstationer. -AC Horsens vil uden tvivl komme på hårdt arbejde Fredag aften og forhåbentligt finder mange Skibonitter vej til SPAR NORD ARENA og bakker holdet op.

MVH

Sports- og talentchef

Jesper Larsen

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu