Klart nederlag

Skrevet d. 15-08-2016 07:59:00

Søndagens tur til Falster og mødet med oprykkerne fra Nykøbing FC blev på mange måder en lang tur. Efter en godkendt første halvleg faldt SIK’erne fra hinanden efter pausen og hjemmeholdet kunne tage en sikker og fuld fortjent sejr på hele 4-0.

I en jævnbyridg første halvleg bølgede spillet frem og tilbage i noget der i perioder nærmest var indianerfodbold. Begge mandskaber havde muligheder for at sætte føringsmålet ind, men skarpheden manglede i begge ender.

Indledning på anden halvleg lignede til forveksling første halvleg. Hjemmeholdet satsede hele butikken fremad banen og dette gav, som før pausen, muligheder for de gule på omstillinger. Største mulighed for føringsmålet kom syv minutter efter pausen. Ved bagerste stolpe flugtede Jesper Henriksen på mål, men Thomas Villadsen i hjemmeholdets mål hev en feberredning frem og dermed stadigvæk ingen scoringer.

Scoring kom der i næste angreb og desværre var det i den forkerte ende. Efter et hjørnespark kunne Kasper Jensen bringe hjemmeholdet i front. Efter scoringen overtog Nykøbing FC fuldstændigt styringen og i en periode på 15-20 minutter, var der klasseforskel på de to mandskaber.

Allerede på torsdag får Skive-drengene muligheden for at rejse sig, når det hjemme på SPAR NORD Arena gælder opgøret mod Superliga-nedrykkerne fra Hobro. Mød op torsdag og støt de lokale drenge – husk der er kampstart allerede kl. 18.00

Kampfakta:

Nykøbing FC - Skive IK 4-0 (0-0)

Målscorere:

53. min. Kasper Jensen

64. min. Mads Kaalund

66. min. Lars Plejdrup

82. min. Jan Berner

Startopstilling: Emil Kobberup, Emil Søgaard, Mads Eriksen, Christoffer Østergaard, Rasmus Nørskov Larsen, John Dyring, Mikkel Frankoch, Oliver I. Pedersen, Jesper Henriksen, Mathias Bersang, Jeppe Mogensen

Udskiftninger:

63. min. Mathias Pedersen afløser John Dyring

69. min. Andreas Kock afløser Jeppe Mogensen

80. min. Frederik Buur afløser Mathias Bersang

Advarsler:

Nykøbing: Lars Plejdrup

Skive: John Dyring

Tilskuertal: 1.043

Dommer: Benjamin Helm Svedborg

Skrevet af : Lars Vernegaard

Foto: Worm Photo

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu