Nederlag i svær premierekamp

Skrevet d. 31-07-2017 16:31:52

Vi taber desværre en svær udekamp til et rigtig godt hold. Dog kan vi tage det med os at kampen forløber nogenlunde som vi gerne vil have det de første 82 minutter.
Det er sportschef Rasmus Brandhofs opfattelse af en kamp, der blev afviklet under vanskelige forhold og med det faktum, at Skive måtte stille op uden en af de solide forsvarsstøtter, Christoffer Østergaard, der var blevet ramt af en madforgiftning i natten op til kampen.
Kampen blev spillet på en meget regntung bane, og var indtil 20 minutter før kick off i fare for at blive aflyst, fortæller sportschefen.
Nykøbing havde bolden meget, og kom foran efter et hjørnespark, hvor en af deres spillere stod totalt umarkeret.
Drengene fik rystet det indledende mål af sig og kom godt med i kampen, og Jeppe Mogensen scorede et rigtig flot mål efter ca. 29 minutters spil.
Ca. 8 minutter senere gjorde Frederik Brandhof det til 1-2 og det betød, at Skive kunne gå til pause med god optimisme.
- Fra 2. halvlegs start kom Nykøbing blæsende og pressede os i bund, men vi fik reddet stormen af, siger Rasmus Brandhof.
- Der var rimelig styr på tingene indtil det 82. minut hvor vi laver en fejl på midten af banen, som sender Nykøbings Joakim Wagner i en kontra, som han udnytter til 2-2. Desværre går der kun yderligere 2 min. så laver vi igen en fejl, som igen sender Joakim Wagner afsted og igen scorer han, denne gang til 3-2.
SKIVES STARTOPSTILLING;
Andreas Raahauge - Anders Hagelskær, Martin Thomsen, Magnus Jensen, Emil Søgaard - Frederik Brandhof, Ayinde Lawal, Mikkel Frankoch, Alexander Baun - Mathias Pedersen - Jeppe Mogensen.
UDSKIFTNINGER:
SIK’s John Dyring afløser Mathias Pedersen (64)
SIK’s Mikkel Frandsen afløser Alexander Baun (68)
SIK’s Thomas Dalgaard afløser Jeppe Mogensen (79)
På søndag gælder det Brabrand hjemme på Spar Nord Arena. Kampen starter kl. 13.45.
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu