Nederlag i første træningskamp!

Nederlag i første træningskamp! Til trods for, at vi tabte å...
Skrevet d. 21-01-2015
Nederlag i første træningskamp! Til trods for, at vi tabte årets første træningskamp imod FCM med 0-4 var der alligevel rigtig mange positive ting at tage med videre. Vi fik masser af værdifulde meter i benene og vi slap fra kampen uden nævneværdige skader. Fra kampens start blev vi sat under et gevaldigt pres, dog uden at FCM for alvor blev alvorligt farlige foran vores mål. Generelt stod vi rigtig godt på banen i kampens første 3/4 del og det var reelt først, da kræfterne slap op efter 73 minutters spil, at ulvene fik prikket hul på bylden og klasseforskellen blev udstillet. De sidste 17 minutter blev vi fysisk skilt ad af de dygtige og stærke ulve og i denne periode viste FCM, hvorfor de er pt. er Danmarks i særklasse stærkeste fodboldmandskab. De første 73 minutter var uden de helt store chancer og de få muligheder som opstod, kom efter dødbolde eller opspilsfejl fra et af holdene. Efter nogle hårde træningspas den seneste uge ligner vi et mandskab, som formmæssigt er på rette vej og ingen tvivl om, at kampen imod FCM har skubbet os endnu mere i den rigtige retning. -Næste test er allerede på lørdag, når vi skal til Silkeborg og møde bilbyens Superligahold kl. 13.00 på Søholt. FC Midtjylland - Skive IK 4-0 (0-0) 73 min. 1-0 Jakob Poulsen 74 min. 2-0 Paul Onuachu 79 min. 3-0 Marco Larsen 90 min. 4-0 Paul Onuachu Startopstilling: Daniel Krog, Mads Eriksen, Jacob Andersen, Jens Berthel Askou, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Mikkel Jespersen, Frederik Brandhof, Nicolas Bøgild, Ragnar Leossen, Danilo Arrieta. Indskiftninger: Jesper Nielsen, Frederik Buur, Andreas Kock, Dennis Juelsgaard blev benyttet undervejs. Forfatter:
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu