Nederlag i første test

Nederlag i første test I flot solskin blev årets første test...
Skrevet d. 17-02-2014

Nederlag i første test

I flot solskin blev årets første testkamp tabt med 2-4 til FC Midtjyllands reserver efter SIK-føring på 2-1 ved pausen. På forhånd var der lagt op til, at hele truppen skulle i aktion, og der blev også skiftet flittigt ud blandt de gule gennem hele kampen. Eneste mand med fuld spilletid var Dustin Corea. Der var debut i gult til Mikkel Cramer, hvorimod Sebastian Moneron ikke kom i kamp. En lille væskeansamling i det ene knæ betød, at det blev besluttet at lade Sebastian stå over på dagen.

Hjemmeholdet var til start med en stærk trup bestående af spillere fra Superligatruppen og akademitruppen - i startopstillingen for hjemmeholdet sås blandt andre Sylvester Igboun, Tim Jannsen, Frank Kristensen, Frederik Møller og Francis Dickoh. Fra kampens start var det SIKerne, der var dominerende. Og allerede efter et lille kvarters spil kunne Jesper Henriksen bringe de gule i front, da han fra godt tyve meter flot sparkede bolden i kassen. Efter scoringen fortsatte de gule med at stresse FCMerne, og med små 10 minutter til pausen var Jesper Henriksen atter skarp. Topscorer Anders Hostrup blev sendt afsted og "Hossie" bragte sikkert SIK foran med 2-0. Men blot to minutter senere fik hjemmeholdet reduceret til pausestillingen på et straffespark. Flere gange i første halvleg kom de gule frem til gode målchancer og med lidt mere skarphed i støvlerne kunne pauseføringen have været ét eller to mål større.

Efter pausen kom hjemmeholdet bedre og bedre med i kampen. Og efterhånden som halvlegen skred frem, fik midtjyderne overtaget og kunne ikke mindst grundet en stærkt spillende Paul Onuachu tage en 4-2 sejr. Det er naturligvis aldrig rart at tabe, men overordnet set leverede SIKerne en godkendt præstation mod en kompetent modstander.

Næste testkamp for de gule er på lørdag den 22. februar mod NordicBet Liga-mandskabet fra Silkeborg IF. Kampen spilles på banerne ved Søholt og der er kampstart kl. 12.30.

Kampfakta:

FC Midtjylland II - Skive IK 4-2 (1-2)

Målscorere:

12. min. 0-1 Jesper Henriksen

37. min. 0-2 Anders Hostrup

39. min. 1-2 Sylvester Igboun, straffe

54. min. 2-2 Paul Onuachu

68. min. 3-2 Paul Onuachu

74. min. 4-2 Ramjavakar Yogathas

Startopstilling:

Henrik Kappelborg, Mads Eriksen, Jakob Andersen, Jesper Nielsen, Mads Nørby, Kristian Nielsen, Jesper Henriksen, Mikkel Jespersen, Nicolas Bøgild, Dustin Corea, Anders Hostrup

Udskiftninger:

I pausen erstattes Jakob Andersen, Mads Nørby, Jesper Henriksen og Nicolas Bøgild af Andreas Kiilerich, Mikkel Cramer, John Dyring og Jesper Thor Larsen. Efter 60 minutter erstattes Mikkel Jespersen, Kristian Nielsen, Anders Hostrup og Jesper Nielsen af Sebastian Lau, Christian Andreasen, Viktor Henriksen (U19) og Nicolai Lunne (U19). Med et kvarter igen erstattes Mads Eriksen med Jakob Rolighed Kristensen (U19).

Dommer: Henning Jensen


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu