Nederlag efter halvsløj indsats

Nederlag efter halvsløj indsats Søndag eftermiddag måtte de ...
Skrevet d. 09-11-2014

Nederlag efter halvsløj indsats

Søndag eftermiddag måtte de gule indkassere et smalt nederlag i et tæt og intens opgør i Herfølge. Hjemmeholdets sejrsmål sat ind på en ripost efter en forudgående frisparksredning fra Mathias Rosenørn. SIKerne appellerede efterfølgende for offside på målscorer Bruninho, men uden held i forhold til dommer Casper Thorsøe Jr., der gennem hele opgøret var på hårdt arbejde.

De gule leverede en rigtig skidt første halvleg denne søndag eftermiddag. Der var ingen sammenhæng i opspillet og hjemmeholdet trak sig sejrrigt ud af langt de fleste dueller. Og rent angrebsmæssigt var der langt mellem åbne målchancer til gæsterne.

Efter pausen fik SIKerne langt bedre fat i kampen. Og allerede få minutter inde i halvlegen var Ayinde Lawal meget tæt på at udligne. Men Frederik Due i hjemmeholdets mål hev en feberredning frem og hentede Lawals drøn, der havde retning med målhjørnet. Efterhånden som halvlegen skred frem satte de gule større og større tryk på HB Køge, men hjemmeholdet holdt desværre stand. Største mulighed for udligningen fik Mikael Uhre med 10 minutter igen, hvor han efter flot kombinationsspil blev spillet fri i feltet. Men desværre fik hjemmeholdet tacklet Uhre i afslutningsøjeblikket.

Med små ti minutter tilbage af kampen måtte Mathias Rosenørn i Skive-målet lade sig udskifte med Daniel Krog. Rosenørn stødte i en duel sammen med en HB Køge-spiller og beskadigede i situationen sit ene knæ. Næste udfordring fos Skive-holdet er på fredag, hvor holdet hjemme på SPAR NORD Arena tager i mod FC Roskilde i en kamp, der vel godt kan kaldes "forbudt for børn".

Kampfakta:

HB Køge - Skive IK 1-0 (1-0)

Målscorere:

25. min. 1-0 Bruninho

Startopstilling:

Mathias Rosenørn, Victor Nielsen, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, John Dyring, Mikkel Jespersen, Jesper Henriksen, Mikael Uhre, Nicolas Bøgild

Udskiftninger:

46. min. Edafe Egbedi afløser Jesper Henriksen

81. min. Daniel Krog afløser Mathias Rosenørn

81. min. Anders Vestergaard afløser Ayinde Lawal

Advarsler:

HB Køge: Casper Grønn, Kristian Pedersen, Rasmus Nielsen

Skive: Mads Eriksen, Jesper Henriksen, Jesper Henriksen

Tilskuertal: 807

Dommer: Casper Thorsøe Jr.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu