Morten Beck skifter til Silkeborg

Morten Beck skifter til Silkeborg Her til morgen blev der sa...
Skrevet d. 20-06-2013

Morten Beck skifter til Silkeborg

Her til morgen blev der sat blæk på en aftale mellem Skive IK, Silkeborg IF og Morten Beck, der betyder, at vi i denne omgang har set Morten optræde i SIKs gule trøje for sidste gang.

25-årge Beck har siden ankomsten til SIK i sommeren 2009 gennemgået en meget positiv udvikling. Debuten for SIK fandt sted den 9. august på udebane mod Vejle Boldklub - i en kamp hvor blandt andet også Jesper Nielsen, Kristian Nielsen og netop hjemvendte John Dyring var på banen for de gule. Første scoring i den gule trøje blev sat ind to uger siden, da Beck med en scoring fire minutter før tid sikrede en 2-1 sejr i Kolding.

I starten af SIK-tiden stod Morten lidt i skyggen af Thomas Dalgaard, men efter Dalgaards afgang til Viborg, kom der virkelig gang målscoringen. Og man må sige "Beckham" for alvor viste sig frem i den netop overståede sæson, hvor han med 18 scoringer blev en flot nummer to på topscorelisten i NordicBet Ligaen. Og udover de mange mål i sæsonen 2012/2013 er det værd at bemærke, at Morten som en af de få spillere i danmarksturneringen har spillet fuld tid i samtlige turneringskampe.

Morten spillede 103 førsteholdskampe for SIK og scorede 35 mål. Vi kommer naturligvis til at savne Morten - både for det gode humør og naturligvis for hans arbejdsindsats og målnæse inde på banen. Men som det også skete i Mortens tilfælde, da Thomas Dalgaard rejste, vil der nu blive plads til, at en anden spiller kan springe ud i fuld flor.

Vi siger tak til Morten for nogle gode år med ham på holdet i SIK, og ønsker ham alt mulig held og lykke med hans videre karriere. Og vi ved, han altid vil følge de gule og blå fra Skive.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu