Moneron bliver i Skive

Moneron bliver i Skive Som tidligere omtalt her på siden har...
Skrevet d. 06-02-2014

Moneron bliver i Skive

Som tidligere omtalt her på siden har Sebastian Moneron de senest to uger trænet med på banerne i Egeris. Og den 21-årige Moneron har efterladt et så positivt indtryk hos trænerteamet og den sportslige ledelse, at der nu er indgået en aftale lydende på, at han spiller foråret i SIK. Sebastian Moneron er "uddannet" i Silkeborg IF, for hvem han også er noteret for én enkelt superligakamp. Efter Silkeborg har Sebastian været en tur forbi Kjellerup og senest Brabrand. På banen er Sebastian de senere år blevet "omskolet" fra pladsen som angriber/offensiv spiller til en mere defensiv rolle med udgangspunkt i banen højre side.

Sportschef Rasmus Brandhof siger om aftalen med Sebastian Moneron: - Gennem de to uger Sebastian har trænet med, har han vist det, vi på forhånd håbede på, vi ville få at se. Han er gået uimponeret til værks. Har vist en god fysik, en rigtig god omgang med bolden og masser af fight og vilje.

Gennem de seneste uger har også japanske Ryoga Asai trænet med i Egeris. Den sportslige ledelse har vurderet, at Asai for nuværende ikke passer ind SIK-trupppen. Farvel og tak for denne gang er det også blevet i forhold til den i Viborg bosiddende nigerianer Paul Obiefule, som også har trænet med de seneste uger.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu