Mikkel Jespersen forlænger

Mikkel Jespersen forlænger Siden ankomsten til SIK i 2010 ha...
Skrevet d. 30-07-2013

Mikkel Jespersen forlænger

Siden ankomsten til SIK i 2010 har Mikkel Jespersen stille og roligt udviklet sig fra "blot" at være midtbanespiller til i dag, hvor han sine blot 22 år til trods er fast mand i startopstilling på vort bedste mandskab. Denne udvikling er netop blevet belønnet i form af en forlængelse af den nuværende kontrakt, således aftalen med Mikkel nu løber frem til udgangen af juni 2015.

Såvel cheftræner Claus Madsen som sportschef Rasmus Brandhof er glade for, at det er lykkedes at forlænge med Mikkel: -På sine gode dage rammer Mikkel et meget højt niveau, og han er og bliver en meget vigtig brik for os, siger Claus Madsen. Og Rasmus Brandhof uddyber: -Mikkel har et rigtigt stort potentiale. Og allerede som 22-årig er han som Claus siger en meget vigtig spiller for os. Han har nogle åbenlyse styrker, og også nogle svagheer. Får han rettet svaghederne, så ligger fodboldverdenen åben for ham.

Om kontraktforlængelsen siger Mikkel: -Jeg er glad for og rigtig stolt af at have forlænget min aftale med SIK. Det er i SIK, jeg har udviklet mig, og vi har et fantastisk kammeratskab i truppen. Samtidig har vi i Claus og Michael et trænerteam, der virkelig har glæden og kvaliteten med i alt, hvad vi laver. Jeg tror på, vi hurtigt er tilbage i landets næstbedste række.

Der er nu også kommet en afklaring omkring Robert James Allen. (RJ). RJ fik i første omgang af familiære årsager sommerferien i hjemlandet forlænget. Efterfølgende har RJ bedt om at få hans kontrakt med SIK ophævet. Dette ønske har SIK valgt at efterkomme. En stor tak til RJ for indsatsen i gult, som desværre ikke blev så lang, som vi havde håbet på.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu