Mathias Pedersen forlænger med Skive IK

Skrevet d. 02-11-2017 17:42:20
Skive IK har torsdag forlænget kontrakten med Mathias Pedersen, der i flere omgange i efteråret har optrådt som anfører for førsteholdet.
Den nye kontrakt gælder resten af den indeværende sæson.
Mathias Pedersen - 25 år - har spillet 82 kampe for Skive IK efter at han i sommeren 2014 kom fra Thisted FC til Skive.
Det er blevet til 10 mål fra den offensive midtbanespiller og senest scorede han sejrsmålet i sæsonens første hjemmebanesejr mod HB Køge.
- Mathias er en af vores meget rutinerede spillere. Han er hårdtarbejdende og meget ærgerrig. Han er en kvalitetsspiller, og samtidig en super fyr, der er meget vellidt af alle i og omkring Skive IK, siger en tilfreds sportschef Rasmus Brandhof efter kontraktforlængelsen.
Mathias Pedersen kunne jo passende øge sin målscore for Skive, når han på søndag møder sin gamle klub, Thisted FC, på Lerpytter Stadion.
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu