Mathias Gertsen skifter til SIK

Mathias Gertsen skifter til SIK Selvom vi er meget tæt på tu...
Skrevet d. 01-08-2013

Mathias Gertsen skifter til SIK

Selvom vi er meget tæt på turneringsstart arbejdes der fortsat ihærdigt på at optimere truppen. Det er derfor glædeligt at vi kan meddele, at der i dag er indgået en aftale gældende i to år med 20-årige Mathias Gertsen, der omgående skifter fra Viborg FF til SIK. Mathias er midtbanespiller, ikke så stor rent fysisk, teknisk rigtig dygtig og med et rigtig godt blik for spillet. Mathias har op gennem ungdomsårene repræsenteret såvel U16, U17 og U18 landsholdene.

Omkring skiftet fra Viborg til Skive siger Mathias: -Jeg ser mine muligheder for at fortsætte min udvikling som fodboldspiller som værende rigtig gode i Skive. Jeg håber og tror på massser af spilletid hver uge, og glæder mig til at være en del af en trup, der sætter pris på de kvaliteter, jeg kan bidrage med. Jeg kender mange fra truppen, så jeg var ikke i tvivl, da muligheden bød sig.

Om aftalen med Mathias siger sportschef Rasmus Brandhof: - Mathias er en spændende spiller og et rigtigt stort talent. Han har gennem årene været det største talent i FK Viborg, og har været omkring diverse landshold. Jeg er sikker på Mathias kan udvikle sig endnu mere og blive endnu bedre.

Med aftalen med Mathias er truppen så småt ved at være komplet. Øjne og ører er dog fortsat åbne i den sportslige ledelse, så måske er der mere i vente.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu