Mandy - nyt æresmedlem i Skive IK

Skrevet d. 23-03-2017 07:48:58

Niels Aage Holm Frandsen, alias Mandy,

blev onsdag aften den 22. marts til Skive IK generalforsamling med stående applaus udnævnt som nyt æresmedlem.

Sidst et medlem blev udnævnt var i 2001 i forbindelse med klubbens 100 års jubilæum. Her var det Frank Dahl og Erik Preisler som blev æresmedlemmer.

Mandy blev medlem i Skive IK i 1952

Siden da har Mandy - på nær 2 år i Hem - været en del af SIK.

Mandy nåede kun at spille ganske lidt seniorfodbold i klubben inden skader tvang ham fra selv at spille.

Til gengæld har Mandy nået en pæn del kampe som træner.

Siden 1967 har Mandy været træner i klubben, bortset fra de to år i Hem. Det betyder at det er halvtredsindstyvende sæson Mandy er gået i gang med... imponerende!

Mandy har altid været klar til at give en hånd i klubben, og det er han stadig. Mandy er således i år ansvarlig for vores serie 5 hold.

Mandy har tidligere været garant for selv at løbe i spidsen for holdet, når vintertræningen medførte løbeture rundt i byen, men efter vi har fået kunstgræsbaner kan træningen nu foregå med bold på banerne frem for en lang løbetur - og det er spillerne nok glade for, for Mandy ville stadig kunne løbe dem trætte :-)

Da Mandy havde 40 års jubilæum blev det kaldt et usædvanligt jubilæum - hvad kalder man det så, når det er 50 år…

Stort tillykke med udnævnelsen og mange tak til fru Inga for det mangeårige udlån.


Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu