Mandfolkepræstation på svær udebane!

Mandfolkepræstation på svær udebane! På et flot CASA ARENA i...
Skrevet d. 02-11-2014

Mandfolkepræstation på svær udebane!

På et flot CASA ARENA i Horsens blev det søndag eftermiddag til pointdeling efter en underholdende fodboldkamp.

-Der var delte meninger om en enkelt pind er tilfredsstillende, når man fører med 0-2 inde i anden halvleg.

Til gengæld kan der ikke være to meninger om vores mandskabs arbejdsindsats kampen igennem.-Samtlige spillere på vores unge mandskab sled og slæbte fra start til slut og leverede en mandfolkeindsats.

Horsens startede som ventet kampen med et højt pres og i kampens indledning kom vi langt tilbage på banen.

Dette scenarie havde vi forberedt os godt på og bortset fra et langskud på overliggeren havde vi nogenlunde styr på det.

Vi åd os stille og roligt ind i kampen og i slutsekunderne inden pausen fik vi 2 kæmpechancer for at bringe os i front.

Ind ville bolden dog ikke og første halvleg sluttede derfor ligesom det hele startede.

Da anden halvleg startede skubbede vi holdet højere op og allerede efter 3 minutter gav det bonus, da Nicolas Bøgild fra distancen flot krøllede bolden i kassen.

Rigtig godt blev det efter 54 minutters spil, da Thomas Kortegaard godt presset af vores forreste folk sendte bolden i eget net til 0-2.

Desværre blev kampen igen åbnet kort efter. -Hjemmeholdets Jacob Berthelsen sørgede for 1-2 reduceringen, da han efter hjørnespark dukkede op på kanten af feltet og sparkede en løs bold i nettet.

Træls blev det efter 72 minutter, da hjemmeholdets bedste spiller Troels Kløve blev headet fri i højresiden og bragede bolden fladt i nettet til 2-2.

En kæmpe mavepuster for vores unge drenge, men igen viste samtlige gutter høj moral ved at fighte videre.

Det blev ikke til flere kæmpechancer i kampen og derfor sluttede det hele med 2-2.

"Pessimisten" kan givetvis klandre os for ikke at lukke kampen, når vi fører 0-2 inde i anden halvleg.-"Optimisten" hæfter sig derimod ved at vores stærke kollektiv igen giver en rigtig dygtig modstander svære arbejdsvilkår.

Vi forsætter den positive proces og når samtlige spillere arbejder som idag ser fremtiden rigtig, rigtig spændende ud for vores unge mandskab.

Kampfakta:

AC Horsens - Skive IK 2-2 (0-0)

Målscorere:

47 min. 0-1 Nicolas Bøgild

54 min. 0-2 Thomas Kortegaard(selvmål)

57 min. 1-2 Jacob Berthelsen

72 min. 2-2 Troels Kløve

Startopstilling:

Mathias Rosenørn, Victor Nielsen, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Mathias Pedersen, Edafe Egbedi, Jesper Henriksen, Nicolas Bøgild, Mikael Uhre

Udskiftninger:

45 min. Edafe Egbedi ud og Mikkel Jespersen ind.

72 min. Mathias Pedersen ud og Kristian Nielsen ind.

80 min. Jesper Henriksen ud og Anders Vestergaard ind.

Advarsler:

AC Horsens: Janus Drachmann

Skive:

Tilskuertal: 1.657

Dommer: Chris Johansen


Forfatter: Sportschef Jesper Larsen
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu