Landsholdsspiller til SIK

Landsholdsspiller til SIK Vi har i dag indgået en aftale med...
Skrevet d. 24-01-2013

Landsholdsspiller til SIK

Vi har i dag indgået en aftale med FC Midtjylland om leje af Mads Pedersen frem til sommerferien. Mads er netop fyldt 20 år, midtbanespiller, venstrebenet og noteret for 9 kampe for midtjydernes Superligamandskab - otte af disse i indeværende sæson. I landsholdssammenhæng er Mads noteret for 7 scoringer i indtil videre 40 kampe på diverse U-landshold - p.t. er han aktuel på U20- landsholdet og er tidligere anfører for U19-landsholdet.

I sæsonen 2011/2012 blev Mads, der oprindeligt kommer fra Nakskov, kåret til årest akedemispiller i FC Midtjylland. En hæder der i øvrigt tidligere er tildelt spillere som Simon Kjær, Adigun Salami, Mads Albæk, Erik Sviatchenko og Viktor Fisher. På FCMs hjemmeside beskrives Mads som en "ydmyg hårdtarbejdende midtbanespiller, der stiller enorme krav til sig selv og til sine omgivelser. Han har et gyldent venstreben, som distribuerer læderet ganske fremragende. Han er en ledertype med et godt overblik og var anfører for U19-holdet".

- Skive er en god udfordring for mig. Jeg ville i foråret have den reserverolle, som jeg også havde i efteråret i FCM, og det jeg mangler nu, er spilletid, og der er Skive en god løsning, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Det er helt klart spilletid, jeg prioriterer. Det er minutter i benene, jeg mangler. Jeg har hele tiden gerne ville lejes ud, fordi jeg ved, jeg er lidt bag i køen FCM, hvor der er rigtig mange dygtige midtbanespillere, siger Mads Pedersen.

Vi byder Mads velkommen til SIK og glæder os til samarbejdet.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu