Kommentarer til oprykningen

Kommentarer til oprykningen Ovenpå lørdagens oprykning til N...
Skrevet d. 26-05-2014

Kommentarer til oprykningen

Ovenpå lørdagens oprykning til NordicBet Ligaen kommer nedenfor nogle reaktioner fra nogle af spillerne.

Jakob Andersen: Så kom oprykningen endelig helt i hus. Det var lidt specielt ikke selv at skulle spille på dagen og så efterfølgende kunne lave en fest sammen med sponsorer og tilskuere. Vi var samlet en lille flok oppe hos Dyring, hvor vi fulgte kampen på livescore. Da Rishøj kom foran 2-0, havde vi indstillet os på selv at skulle ud og afgøre det på onsdag i Brabrand. Men efter et flot comeback af Skovbakken kunne champagnen åbnes og oprykningen fejres. Vi kan nu så småt begynde at forberede os til NordicBet Ligaen, bedre modstandere, sjovere kampe, og generelt bare et løft af niveauet på alle punkter. Det stiller naturligvis også krav til os spillere. Størstedelen af os har heldigvis prøvet det før. Men vi skal til at forberede os på et helt andet tempo og kampe, hvor vores fejl bliver straffet prompte. Nu er NordicBet Ligaen jo ikke afgjort endnu, men jeg har gentagende gang hørt nævnt, at det har været en historisk svær række i år. Så vidt jeg kan se, bliver den endnu stærkere næste år. Så der venter os en stor opgave. Alt dette vil vi dog ikke tænke alt for meget over allerede nu. Vi har fortsat fem kampe tilbage, som vi gerne skal have noget positivt ud af. Og så ser vi frem til på onsdag, hvor det skal fejres af hele klubben - og byen – at Skive IK er tilbage i landets næstbedste fodboldrække.

John Dyring: -Inden sæsonen gik i gang var det kun ét mål - oprykning. At den nu er blevet sikret med fem kampe igen, synes jeg vidner om høj klasse. Vi har vist over de første femogtyve kampe, at det er fuldt fortjent, vi rykker op. Flere har sagt til mig, at vi er for gode til at spille i 2. division. Men sådan mener jeg ikke, man kan stille det op. Vi har bare vist, at vi er gode nok til at rykke op. Det har på ingen måde været en nem tur. Hvis folk tror, det er nemt at vinde hver weekend, så tager de altså fejl. Det var været det mentalt hårdeste år i min tid som spiller. Alt var lagt an på, vi skulle rykke op og at det groft sagt var klubbens fremtid, der var på spil. Så det er dejligt, vi har indfriet målsætningen. Nu kan vi begynde at se frem mod NordicBet Ligaen og få forberedelserne i gang noget før end planlagt. Kæmpe ros til alle i truppen for at bidrage med så meget både på og uden for banen. Oprykningen er en holdindsats, mere end det er en individuel indsats. Så stort tillykke til alle i og omkring SIK og til Skive by. Og en stor tak til sponsorer og tilskuer for en fantastisk opbakning hele vejen igennem. Rent personligt er jeg meget tilfreds med, at min egen plan om at komme væk fra Skive, for en dag at komme hjem igen og bidrage, har båret frugt. Havde jeg vidst, at Hobro med tre kampe igen selv kunne afgøre, om det skulle hedde Superliga efter sommerferien, var jeg stadigvæk skiftet hjem til SIK. Og jeg håber, jeg kommer til at bidrage i denne klub mange, mange år frem i tiden.

Mads Eriksen: - Det er en kæmpe forløsning for alle omkring holdet at vi har sikret os oprykning. Vi har vist over hele sæsonen, at vi ville tilbage i landets næstbedste række i først hug. Alle har givet sig fuldt ud, hvilket ses på vores flotte og stabile sæson. Alle har ydet det maksimale hver gang. Nu skal successen nydes, men vi skal dog også slutte ordentlig af. Når vi kigger frem mod den nye sæson bliver det noget helt andet end vi har været vant til i denne sæson. Stor tak til alle som trofast er mødt op til vore kampe. Det har stor betydning for os spillere, så vi håber endnu flere vil møde op og støtte os efter ferien.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu