Kollektiv off-day på Amager!

Skrevet d. 29-08-2016 12:25:14

På en fantastisk lækker fodboldbane i Sundby Idrætspark rendte vi søndag eftermiddag ind i ”en hæslig snitter”.

De første 39 minutter bølgede spillet frem og tilbage og selvom vi langtfra var prangende på bolden lignede det en helt lige fodboldkamp.

Mareridtet startede efter 40 minutters spil, da hjemmeholdets Olcay Senoglu fra kanten af feltet sparkede et frispark ind i det lange hjørne til 1-0.

Kort efter blev det 2-0, da banens mindste spiller Rune Friis efter indlæg fra venstre siden med hovedet nåede højest i feltet og pandede bolden i kassen.

Lige inden pausefløjt var recepten den samme, da Olcay Senoglu ligeledes med hovedet scorede til 3-0.

Kort inde i 2.halvleg blev kampen definitivt afgjort, da Andreas Granskov helt umarkeret midt foran vores mål kunne skrabe læderet i kassen til 4-0.

5-0 målet var en sand frisparksperle, da "Man of Match" Olcay Senoglu hamrede et frispark utageligt op i målhjørnet en halv time før slutfløjt.

Dermed endte det med det tredje klare nederlag i streg og ingen tvivl om, at vi for nuværende er ramt mentalt og kæmper med at finde de rette takter.

Det letteste i den nuværende situation vil være, at pege fingre ad hinanden, mens det klogeste og eneste rigtige er, at kigge indad og hjælpe hinanden.

Husk at rigtige SIKère på og udenfor banen står sammen, når det blæser.

Vi skal hurtigt op på hesten igen og genfinde melodien fra de første 3 spillerunder, hvor vi sammen udgjorde et stærkt skræmmende kollektiv.-Det kommer helt sikkert ikke af sig selv, men ved sammenhold, omtanke og benhårdt arbejde kan vi sammen finde melodien igen.

Onsdag skal vi en tur til Fyn, når traditionsklubben B1909 byder indenfor til en spændende pokalkamp.

Næste turneringskamp er d. 11 September, når vi skal til Gladsaxe og møde AB.

Kampfakta;

Fremad Amager – Skive IK 5-0 (3-0)

40 min. 1-0 Olcay Senoglu

42 min. 2-0 Rune Friis

45 min. 3-0 Olcay Senoglu

49 min. 4-0 Andreas Granskov

59 min. 5-0 Olcay Senoglu

Startopstilling;

Daniel Krog, Rasmus Larsen, Mads Eriksen, Christoffer Østergaard, Emil Søgaard, John Dyring, Mikkel Frankoch, Mathias Pedersen, Jesper Henriksen, Mathias Bersang, Jeppe Mogensen.

Indskiftninger;

45 min. Frederik Brandhof ind og Rasmus Larsen ud.

65 min. Ayinde Lawal ind og Mathias Pedersen ud

75 min. Oliver I Pedersen ind og Mathias Bersang ud.

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu