Knud Lauridsen ansat som Ungdomskoordinator

Skrevet d. 06-05-2017 09:00:46

Det er med stor glæde, at kunne fortælle, at der er lavet aftale med Knud Lauridsen som ungdomskoordinator i Skive IK.

Knuds opgave bliver, at have den direkte kontakt til trænere, ledere og spillere fra U13 og op til U17 årgangen. Her vil han kunne tilbyde en ekstra hjælp og sparring til alle i årgangene og have en finger på pulsen, med hvad der måtte opstå.
Knud vil ligeledes have ansvaret for trænerne, herunder træneransættelser samt være bindeleddet i overgangen til FC Salling.

Knud har et imponerende fodbold- og leder CV. Han startede som 15 årig med at træne i Herning KFUM. Sidenhen har han trænet en række seniorhold i Thy og har bl.a. også trænet YDM i Thisted i 6 år.
Som leder har Knud været instruktør i både Herning og DGI, siddet i fodboldudvalg begge steder samt været ungdomskonsulent i Thisted.

Knud startede i Skive IK tilbage da Søren Frederiksen var førsteholdstræner. Her blev Knud tilknyttet målmandstræningen omkring klubbens bedste målmænd. Det hverv er han fortsat i lige siden og er i dag fortsat tilknyttet klubbens 1. divisionshold.

Det er således en stor kapacitet, med en bred vifte af kvalifikationer, som vi er sikre på, at klubbens ungdomsafdeling vil få stor glæde af.

Vi glæder os alle til samarbejdet!


Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu