Kim Kock ny formand

Skrevet d. 03-03-2015 10:23:38

Ny formand i Skive IK

På generalforsamlingen i Skive IK den 24. februar 2015, blev jeg valgt som ny formand for bestyrelsen.

Jeg takker for valget og glæder mig til arbejdet i klubben.

I 1989 flyttede jeg til Skive efter endt officersuddannelse og startede samtidigt med at spille fodbold i SIK. En super måde at integrere sig i en ny by på, og jeg fik fantastiske nye venskaber.

Efter mange kampe i den gule trøje som senior, blev jeg efterfølgende træner. En enkelt sæson som 2. holds træner blev efterfulgt af mange år som børne- og ungdomstræner i klubben.

Jeg bor i Glattrup, er gift med Hanne og har en søn på 17 og en datter på 19, som begge har spillet/spiller fodbold i klubben. Heldigvis giver de mig stor opbakning til arbejdet i klubben og har forståelse for den tid jeg skal bruge på dette.

Til dagligt arbejder jeg på Skive kaserne. Et arbejde jeg er rigtig glad for og som har givet - og stadig giver - mig mange gode oplevelser og udfordringer.

Gode oplevelser og udfordringer er også hvad jeg forventer, at få som formand i klubben. Ingen tvivl om, at ikke alle oplevelser og opgaver bliver lige sjove, og der vil også være svære og trælse beslutninger, der skal træffes. Jeg er dog sikker på, at disse vil blive opvejet af alle de gode oplevelser som klubben giver én. Dette på lige fod med alle andre, som er leder, træner, spiller eller forælder i en klub.

Mit hjerte banker for SIK og jeg ser frem til at møde jer rundt omkring i klubben.

Kim

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu