Kan SIK tage sejrsrekorden ?

Kan SIK tage sejrsrekorden ? Når cheftræner Jakob Michelsen ...
Skrevet d. 25-04-2014

Kan SIK tage sejrsrekorden ?

Når cheftræner Jakob Michelsen i aften sender SIK-mandskabet på banen til opgøret mod Odder, er det naturligvis først og fremmest med fokus på dagens modstander og de tre point. At en sejr samtidig vil betyde, at SIK sletter AGFs sejrsrekord tilbage fra 1953 på femten sejre i træk, er naturligvis en yderligere motivationsfaktor for hjemmeholdets spillere, men det primære fokus er 100% på kampen og det faktum, at endnu en SIK-sejr betyder endnu et stort skridt på vejen mod sæsonens overordnede mål - oprykning til NordicBet Ligaen.

Og de gule skal uden tvivl være fuldt fokuserede fra start til slut i aften. For aftenens modstander kommer med god form og er uden nederlag i de seneste syv kampe - sidste nederlag tilbage i slutningen af oktober 2013, hvor Ringkøbing vandt 3-1 i Odder. Så der venter uden tvivl hårdt arbejde på gutterne i aften. Herfra en opfordring til at møde op på SPAR NORD Arena i aften og hjælpe de gule på vej til tre vigtige point.

Truppen som skal på point- og rekordjagt i aften er:

Daniel Krog, Henrik Kappelborg, Sebastian Moneron, Jakob Andersen, Jesper Nielsen, Mads Nørby, John Dyring, Kristian Nielsen, Mikkel Cramer, Mathias Gertsen, Jesper Thor Larsen, Frederik Brandhof, Christian Andreasen, Nicolas Bøgild, Sebastian Lau, Anders Hostrup.


Forfatter: Lars Vernegaard
Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu