Ikke prangende men effektivt

Ikke prangende men effektivt På en råkold forårslørdag hente...
Skrevet d. 29-03-2014

Ikke prangende men effektivt

På en råkold forårslørdag hentede SIK en sikker premieresejr over dagens gæster fra FC Sydvest. Sejren var fuldt fortjent omend det tog lidt tid inden hjemmepublikummmet kunne læne sig tilbage og slappe af.

Efterårets stime som ubesejret fortsatte med lørdagens sejr over FC Sydvest. Men i kampens indledning bed de sønderjyske gæster pænt fra sig, og havde det ikke været for Daniel Krog i Skive-målet kunne gæsterne være kommet i front allerede efter to minutters spil. Men Krog fik Ro Ingemanns afslutning viftet til hjørnespark. Og lidt senere stod Krog på det rigtige sted, og snuppede sikkert Kenneth Ranzaus hovedstød. Herfra og resten af opgøret kunne det vel tælles på én hånd de gange SIK-keeperen rørte bolden.

Efter en lidt tøvende start begyndte SIKerne at få flow i spillet. Og efter et lille kvarter kom den første store chance. Mikkel Jespersen stak bolden til topscorer Anders Hostrup., men "Hossies" afslutning prellede af på stolpen. Og små ti minutter senere var Mikkel atter manden med aflevering. Jesper Henriksen, der var kommet på banen som afløser for en skadet Dustin Corea, blev sendt afsted i dybden, men afslutningen blev snuppet af Kasper Tiedemann i Sydvest-målet.

Resten af første halvleg forløb som de fleste vel på forhånd havde forventet nemlig med klart spilovertag til hjemmeholdet. Men som det også var tilfældet i mange af efterårets kampe, kneb det med at få åbnet et kompakt forsvar. Men med to minutter til pausen kom åbningen. Mads Nørbys afleverede fra venstre ind til Mikkel Jespersen, der blev nedlagt af gæsternes Troels Kirkegaard Nielsen. Og da forseelsen blev begået i feltet, var der kun ét at gøre for kampens dommer Henrik Mortensen nemlig at pege på pletten. Straffesparket omsatte Nicolas Bøgild sikkert til fortjent pauseføring.

Efter pausen forsøgte gæsterne spagfærdigt at komme tilbage i opgøret. Men et koncentreret SIK-mandskabet afviste sikkert gæsterne, og da Mads Eriksen efter en lille times spil satte 2-0 målet ind, var kampen definitivt afgjort. En scoring der iøvrigt blev sat ind efter godt forarbejde af 2 gange Mikkel. Jespersen sendte debuterende Cramer afsted på venstre kant og hans indlæg til bagerste stolpe heade Mads Eriksen flot ind i det lange hjørne.

Herfra og resten af opgøret var bolden så og sige konstant på SIK-fødder. Og både Mikkel Cramer og indskiftede Christian Andreasen var tæt på at øge til 3-0. Scoringen til 3-0 kom i opgørets døende minutter. En stærkt spillende Jesper Nielsen erobrede midt på egen halvdel bolden og efter et par hurtige træk frem ad banen sendte "Ole" Anders Hostrup afsted i venstre side. Hostrup satte sin direkte modspiller af og sparkede køligt bolden ind i det lange hjørne uden chance for Kasper Tiedemann i gæsternes mål.

Forårssæsonen blev indledt med den sejr, som alle håbede på. Nu venter en svær udekamp i Aarhus mod Skovbakken. Ét af bare to hold som i efteråret formåede at tage point fra SIK. Og det eneste hold som indtil nu har holdt Skive fra at score i sæsonen.

Kampfakta:

Skive IK - FC Sydvest 3-0 (1-0)

Målscorere:

44. min. 1-0 Nicolas Bøgild, straffespark

58. min. 2-0 Mads Eriksen

90. min. 3-0 Anders Hostrup

Startopstilling:

Daniel Krog, Mads Eriksen, Jesper Nielsen, Jakob Andersen, Mads Nørby, Kristian Nielsen, Mikkel Jespersen, Nicolas Bøgild, Mikkel Cramer, Dustin Corea, Anders Hostrup

U

Sponsorer
Næste hjemmekamp

SPAR NORD ARENA
   Søndag den 26. november 2017
kl. 14:30

VS

 

 

 Kampsponsor:

   
Boldsponsorer: 


Cateringpartner:

 
Kaffesponsor:

     

 

SIK menu